Indtal SMS
Mobil har tidligere skrevet om Samsung P207, som blev lanceret på CES i Las Vegas tidligere på året. Nu er Cingular Wireless i USA begyndt at sælge den. Prisskiltet siger ca. 80 dollars (formodentlig med tilskud), der svarer til knap 480 kr.
P207 er egentlig en ganske almindelig mobiltelefon med almindelige funktioner. Den har dog en funktion som får en til at løfte øjenbrynet ekstra meget – brugeren kan indtale en SMS. P207 kan ganske enkelt oversætte tale til tekst. De understøttede sprog skulle være fransk, spansk og engelsk.
De øvrige funktioner er VGA-kamera med videoindspilning, TFT-skærm med 262.000 farver og en opløsning 220×176 pixels, triband, E-mail, alarm og EDGE.
Om P207 kommer i en dansk udgave vente vi svar på fra Samsung.