iOS 11-funktionen ”Forstyr ikke under kørslen” har en positiv effekt

iOS-funktionen til ikke at forstyrre med beskeder under kørslen på iPhone fungerer og gør trafikken mere sikker.

iOS 11-funktionen ”Forstyr ikke under kørslen” har en positiv effekt

iOS 11 har en funktion, hvor man kan indstille, så man ikke bliver forstyrret, mens man kører bil. Telefonen opdager selv, at man kører, og blokerer notifikationer om beskeder og opkald, så man ikke bliver distraheret, mens man bør have fokus på vejen. Smart funktion, men bruger folk den? Svaret er ja, og den har en god effekt.

 

Gør folk til bedre bilister

EverQuote, der er et forsikringsselskab, har foretaget en undersøgelse. Den viser, at funktionen tilsyneladende har haft en positiv effekt, også selvom den måske ikke har været så stor, som man kunne ønske. Resultatet viser, at 8 procent af dem, der havde funktionen slået til, brugte deres telefon mindre under kørslen i forhold til inden, funktionen fandtes.

Hele 75 procent af deltagerne i undersøgelsen mente, at funktionen har gjort dem til bedre bilister. De 8 procent lyder ikke af meget, men det kan også skyldes andre ting. I sidste ende er det op til hver enkelt, om man udnytter funktionen eller ej. Det er jo blot en funktion, der også kan slås fra.

Se også: Bedste tilbud på iPhone

 

Sagsøgt for at kunne bruge FaceTime i bilen

Tidligere er Apple blevet sagsøgt for ikke at gøre nok for at undgå, at funktioner som FaceTime bliver brugt, mens folk kører bil. Det fik Apple til året efter at introducere denne funktion. Som nævnt er det dog op til den enkelte person at vælge, om man vil bruge den eller ej. Der kan Apple ikke rigtigt stille noget op.

Se også: Nyheder om Apple