iOS 7 er her – sådan er det
iOS 7 – Airdrop og Deling
Aple har arbejdet hårdt på at gøre det lettere at dele indhold på telefonen. Det gør du ved at klikke på det, som Apple kalder for Share Sheet i forskellige apps: Safari, billeder, App Store, Facetime, noter, kort og så videre.
Alt efter app, du bruger får du forskellige muligheder, men altid i hvert fald beskeder, e-post og Airdrop. Airdrop tilbydes dog ikke i iPhone 4S og iPad 2.
iOS 7 – Bedre Safari
Når du scroller ned på websites, du læser, forsvinder søgemenuen i skærmens højre kant samt delings- og bladringsmenuen, som sidder i bunden af skærmen.
Når man bladrer mellem sider får man en slags 3D-effekt. For at åbne en side, klikker man så ganske enkelt bare på den. For at lukke en side, swiper man den væk fra listen til venstre. I bunden vises også de sider, du sidst har besøgt i en af dine Apple-enheder.
Det er også blevet lettere at vælge privatsurfing direkte på bogmærkesiden. Man kan også begrænse sporingen af ens oplysninger, når man surfer. Endelig kan man også begrænse visningen af annoncer.
Telefoni, beskeder og mail
Telefoni-appen har fået et nyt design med runde taster. Der er nu også mulighed for at blive mindet om, at man skal huske at ringe tilbage til en person.
Apple har desuden givet flere muligheder for at sende forskellige beskeder, hvis man ikke kan svare på opkald. Det er også muligt at blokere opkald og beskeder fra bestemte personer eller telefonnumre.
Lidt uventet, og noget der sender minderne tilbage til de tidlige nuller, er, at Apple har arbejdet en del på nye ringetoner. Og ringetonerne er faktisk blevet meget bedre og det er også muligt at hente flere ringtoner ned fra iTunes.
Også mail-programmet er blevet bedre. I mail-programmet kan man nu benytte sig af muligheder, som tidligere kun var tilgængelige, når man havde åbnet en mail.
Når du trækker en finger fra højre mod venstre over en mail, får du valgmuligheder som at slette mailen, og under Mere kan du vælge Svar, videresende, flytte og så videre.
Man kan også se i indbakken, om mailen er en del af en tråd. Er den det, vises navnene på dem, der er med i tråden.
Designet i mail-delen er meget renere og mail-programmet er ganske enkelt blevet betydeligt rarere at bruge.
Ændringerne i SMS, iMessage og Facetime er mest kosmetiske.