iOS tromler Mac-computere på nettet
Tallene kommer fra reklamenetværket Chitika, der har sammenlignet antallet af reklamevisninger hos henholdsvis iOS-enheder og Mac-computere med OS X.
Ifølge tallene fra Chitika har OS X mistet 25 procent af sin markedsandel siden september, og det har givet iOS mulighed for at komme i front. Samlet set står iOS for lige over 8 procent af alle reklamevisninger hos Chitika, mens OS X altså nu er lige under 8 procent.
Det er naturligvis værd at påpege, at undersøgelsen kun gør sig gældende i Chitikas netværk, men selskabet siger selv, at deres grundlag omfatter flere hundrede millioner sidevisninger.
Apple solgte 37,04 millioner iPhones og 15,43 millioner iPads alene i sidste kvartal 2011. Til sammenligning solgte de kun 5,2 millioner Mac-computere. Der blev altså solgt ti gange flere iOS-enheder end enheder med OS X.
Kilde: Boy Genius Report