iPhone 5S er lanceret – med fingeraftrykscanner

Apple kalder iPhone 5S et stort spring, når det gælder mobile computere.

iPhone 5S er lanceret – med fingeraftrykscanner

iPhone 5s har en 64 bit A7-processor, et helt nyt 8 megapixel iSight-kamera og så introducerer den fingeraftrykssensor til Touch-id.

Apple lancerede i dag iPhone 5s, ”den hidtil mest fremadskuende iPhone”, kalder Apple den selv.

Den er udstyret med en helt ny A7-processor, der gør iPhone 5s til verdens første smartphone med samme 64 bit-arkitektur som i computere, så du får en telefon med en ”ufattelig ydeevne” i hånden. Med op til dobbelt så stor CPU- og grafikydeevne foregår alt det, du gør på iPhone 5s, hurtigere og bedre end nogensinde – lige fra start af apps og fotoredigering til afspilning af grafikkrævende spil.

iPhone 5s kan vise utrolig flotte og avancerede visuelle effekter, som før kun kunne vises på Mac- og Windows-computere og spilkonsoller.

iPhone 5s kommer med et nyt 8 megapixel iSight-kamera med True Tone-blitz og Touch-id, som er en innovativ og enkel metode, der bruges til at låse telefonen med et tryk med en finger.

Touch-id er indbygget direkte i knappen Hjem og bruger en laserslebet safirkrystal sammen med en berøringssensor til at tage et billede i høj opløsning af dit fingeraftryk og analysere det, så det læses korrekt fra alle vinkler. Det skulle være nemt at indstille Touch-id til at genkende dit fingeraftryk, og hver gang du bruger funktionen, bliver den bedre.

Sensoren til Touch-id genkender et tryk med din finger, så sensoren aktiveres kun, når det er nødvendigt, hvilket sparer på batteriet. Alle data om fingeraftryk krypteres og opbevares i sikkerhed i A7-processoren i iPhone 5s; de opbevares aldrig på Apples servere og sikkerhedskopieres ikke til iCloud. Touch-id kan også bruges som en sikker metode til godkendelse af køb fra iTunes Store, App Store eller iBooks Store.

iPhone 5s leveres med iOS 7, som er udviklet til 64 bit-teknologi og indeholder funktioner, som for eksempel Kontrolcenter, Meddelelsescenter, forbedret multitasking, AirDrop, en forbedret version af Fotos, Safari, Siri og iTunes-radio.

“iPhone 5s er verdens mest fremadskuende smartphone, som giver dig samme arkitektur som i skrivebordscomputere i din hule hånd”, sagde Philip Schiller, Apples Senior Vice President of Worldwide Marketing. “iPhone 5s sætter en ny standard for smartphones, og det smukke og raffinerede design indeholder banebrydende funktioner, som virkelig får betydning for brugerne, f.eks. Touch-id, som er en enkel og sikker måde at låse telefonen op med en finger”.

Alle iPhone 5s-modeller indeholder den nye M7-bevægelseshjælpeprocessor, som indsamler data fra accelerometeret, gyroskopet og kompasset for at aflaste A7-processoren, så den bliver mere energieffektiv.

Udviklere kan også bruge de nye CoreMotion API’er, der udnytter M7, så de kan lave endnu bedre fitness- og aktivitets-apps, som er længere fremme end dem, andre mobilenheder tilbyder, forklarer Apple. M7-bevægelseshjælpeprocessoren måler konstant bevægelsesdata – selv når enheden er på vågeblus – og sparer på batteriet, så der er længere batteritid til skridttælleren og andre fitness-apps, der bruger accelerometeret hele dagen.

iPhone 5s har et nyt 8 megapixel iSight-kamera med større blændeåbning på f/2,2 og en ny større sensor, der er mere lysfølsom og virker bedre i dårlig belysning, hvilket skulle give bedre billeder. Disse forbedringer giver – sammen med den Apple-designede billedsignalprocessor i A7-processoren og den nye Kamera-app i iOS 7 – op til dobbelt så hurtig autofokus, hurtigere fotooptagelse, automatisk billed- og videostabilisering og et bedre dynamisk område.

iPhone 5s introducerer den nye True Tone-blitz, som Apple forklarer justerer farver og intensitet til over 1.000 kombinationer, så de fotografier, der bliver taget med blitz, ser mere naturlige ud.

iPhone 5s inkluderer også en ny funktion til serieoptagelse, video i slow-motion med 120 bps, et nyt FaceTime HD-kamera, der virker bedre i dårlig belysning, og FaceTime-opkald udelukkende med lyd i iOS 7.

Se billeder af iPhone 5S her.

iPhone 5s har et tyndt og let design og et cover i anodiseret aluminium med diamantslebne skrå kanter, en 4 tommer Retina-skærm og indlagt glas. iPhone 5s fås i tre farver – guld, sølv og grå.

Som supplement til iPhone 5s har Apple designet læderetuier i seks farver – beige, sort, blå, brun, gul og rød med blødt for af mikrofiber i matchende farver.

iPhone 5s understøtter op til 13 trådløse LTE-bånd med overførselshastigheder på op til 100 Mbit/s. iPhone 5s understøtter dual-band 802.11 a/b/g/n Wi-Fi med op til 150 Mbit/s og Bluetooth 4.0. iPhone 5s giver helt op til 10 timers taletid på 3G-netværk, op til 10 timers surf på internettet via Wi-Fi- og LTE-netværk og op til 8 timer via 3G-netværk og op til 10 timers videoafspilning eller 40 timers lydafspilning.

Få et godt tilbud på iPhone 5S med ny dansk tjeneste.

 

Opfølgning:

Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. Steen Jørgensen kunne ikke lade være. 10/9/2013 fulgte redaktionen op med nyheden om iPhone 5C er lanceret – Den finder du her. Tjek de seneste nyheder om temaet her.