iPhone med fuld funktionsdygtig GPS
Under CES-messen i Las Vegas rapporterede flere medier således, at iPhones leverede en trin for trin demonstration af en model med fuldt funktionsdygtig GPS-navigation. En sådan er imidlertid ikke tilladt ifølge Apples udviklingsaftale, og den slipper derfor umiddelbart ikke inden for dørene i App Store. Begrundelsen er svær at få øje på, men Apple har også tidligere stoppet alle former for konkurrerende programmer til dem, som allerede er indbygget i telefonen.
Det er imidlertid et område, hvor Apple på det seneste har givet sig en smule. For nyligt tillod de for eksempel en række web-browsere, så længe disse som udgangspunkt brugte Safaris motor. Og når det kommer til GPS, har de fleste fabrikanter da også gang i udviklingen af et iPhone-program i håbet om, at Apple snart slækker på deres krav.
Fra Apples side har man i tidligere interviews sagt, at forbuddet mod udefrakommende programmer kan ændres, men man vil ikke uddybe det udsagn nærmere.