Jabra lægger kundecenter i København
JABRAs kundeservice-center for Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) i Ballerup ved København bliver nu udvidet for at kunne klare efterspørgslen fra kunder, der gerne vil have mest ud af headsettene fra Jabra.
De nye centraliserede kundeservice-centre tilbyder hjælp til kunder over hele Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA), Asien samt Nordamerika. Centeret for EMEA-kunder ligger i JABRAs hovedkvarter i Ballerup ved København. Et kundeservice-center i Xiamen tilbyder assistance til kunder i Asien og et tilsvarende center i Nashua, New Jersey, supporterer kunder i USA og Canada.
Alle kundeservice-centrene tilbyder support via telefon og e-mail, og specialister i hver region tilbyder support både på engelsk og på lokale sprog. Udover slutbruger-support sætter kundeservice-centrene JABRA bedre i stand til at klæde sit globale netværk af forhandlere og kanalpartnere på med nødvendig information for bedre at kunne forstå, hvordan man bruger JABRAs produkter, og forsyne dem med et værktøj hvormed de kan besvare spørgsmål nemt og effektivt.
– Udvidelsen af JABRAs kundeservice er en del af vores konstante stræben efter at tilbyde den bedst mulige support af JABRA-produkter, inklusive vores populære trådløse Bluetooth-produkter, siger Morten Steen-Jørgensen, executive vice president, GN Netcom, og fortsætter; JABRAs Bluetooth-produkter er meget nemme at bruge, men eftersom Bluetooth er en relativt ny teknologi, har vores kunder måske brug for hjælp for at få det fulde udbytte af produkterne. For eksempel når mobiltelefon og headset skal "parres" eller for at benytte de mere avancerede muligheder.