Kan stadig ringe 112: Pas på den gamle mobil
Alarmcentralen i Esbjerg havde ekstra tralvt søndag. På kun 2 timer, kom der mere end 200 opkald fra én og samme mobiltelefon. Når telefonen blev taget, kunne man høre barnestemmer og da der ikke var noget SIM-kort i mobilen, lykkedes det ikke alarmcentralen at finde frem til de legende børn – andet end at det var i omegnen af Vejle, det oplyser DR Syd.
Derfor skal man tænke sig om en ekstra gang, inden man giver sin udtjente mobiltelefon videre til ens små børn eller børnebørn. Takket være et indbygget system, kan man nemlig ringe til 112 selv uden et SIM-kort. Derfor kan små børn uforvarende komme til at ringe til alarmcentralen. Sådanne opkald kan spærre for vigtige opkald til alarmcentralen.