Kinesisk smartphone-producent sælger 220.000 smartphones på tre minutter
Kinesisk Singledag er modsætningen til den amerikanske Valentines dag og fandt sted i mandags. Det er også en stor indkøbsdag. Åbenbart større end forventet. Den kinesiske smartphone-producent Xiaomi solgte nemlig 220.000 eksemplarer af deres topmodel MI3 på kun 3 minutter – og dermed var der udsolgt.
Og på godt en halv time var der langet 380.000 smartphones over disken, hvilket betød, at lageret var tømt.
Det gav Xiaomi en omsætning på 265 millioner kroner – og det på kun en halv time. Gennemsnitsprisen per model har dog været forholdsvis lav på godt 697 kroner.
MI3-modellen kan fint matche topmodellerne hos andre producenter med en skærm på 5 tommer med 1920 x 108+ pixel, op til 64 GB hukommelse, 2 GB RAM, Snapdragon 800 processor, 13-megapixelkamera, Android 4.2.1 Jelly Bean og et batteri på 3.050 mAh.
Xiaomi bliver af en række industrianalytikere kaldt for det nye Apple, men de er kun på det asiatiske marked. I hvert fald endnu.