Derfor er Xiaomi-telefoner altid så billige
Xiaomi er en af verdens største telefonproducenter. Ifølge Canalys har de overhalet Apple, så de i dag ligger på en andenplads med en markedsandel på 17 procent. Kun Samsung ligger over Xiaomi med 19 procent af markedet.
Apple-klon
Udover sin markedsandel har Xiaomi også en rekord i Guinness Rekordbog for flest solgte smartphones på en 24-timers periode. Ved selskabets årlige ”Mi Fan Fest”-event i 2015 solgte selskabet 2,12 millioner telefoner.
Der er flere årsager til, at Xiaomi er yderst populære, blandt andet at de er meget lig Apple. Både selskabets telefoner og tablets er blevet kritiseret for at være noget nær kloner af Apples produkter.
Men Xiaomis lighed med Apple er kun halvdelen af forklaringen. Selskabet lykkes nemlig med at levere Apple-lignende hardware til en betydeligt lavere pris, en pris så lav at mange spørger sig selv, hvordan det er muligt.
Tjener langt mindre per solgt telefon
En af hovedårsagerne til, at Xiaomis telefoner er så billige, handler om, at Xiaomi satser på antallet fremfor høje avancer. I Apples tilfælde svarer selskabets omkostninger for komponenterne til en iPhone 13 til omkring 36-37 procent af købsprisen, hvilket giver Apple en saftig avance på omkring 60 procent.
Ifølge Xiaomis CEO er deres avance per telefon ikke mere end 8-9 procent.
Se også: Priser på Xiaomi telefoner
Indsamler brugernes data
En anden faktor, der kan spille en rolle for Xiaomis lave priser, er selskabets holdning til integritet, eller rettere sagt manglen på den. Ifølge en artikel i Forbes optager den webbrowser, Xiaomi har med som standard i alle sine telefoner, al brugerens aktivitet online, selv i inkognito-mode.
Selskabet lader også til at indsamle anden data fra enheden, der kan give indblik i brugernes privatliv, skrives Forbes. Det er altså værd at huske på, hvis du bliver fristet af en Xiaomi-telefon.
Litauens myndigheder har tidligere anbefalet forbrugerne at undgå at købe kinesiske mobiltelefoner, særligt Xiaomis, og råder folk til at skille sig af med de kina-telefoner, de har nu. Det sker efter, at en regeringsrapport har vist, at enhederne har indbyggede censurfunktioner.
Se også: Nyheder om Xiaomi