Knivskarpe billeder af Motorolas 5-megapixelmobil

Vi så forleden nogle slørede billeder af Motorolas kommende kameraflagskib ZN5. Og nu er der så dukket en række skarpe billeder op sammen med flere billeder fra mobilens kamera.

Knivskarpe billeder af Motorolas 5-megapixelmobil

Vi har i længere tid hørt, at Motorola skulle være på vej med en ny kameramobil, der endelige skulle gøre dem i stand til at bide skeer med de andre store mobilproducenter på kamerafronten. Så sent som i sidste uge så vi de første rigtige billeder af modellen, der har navnet ZN5. Og nu er flere og meget skarpere billeder af modellen dukket op.

Ud over de mange nye billeder, er der også dukket flere billeder, der er taget med mobilens kamera, op. Disse er ikke af så god kvalitet, som konkurrenternes mobilkameraer giver, men idet der formentlig stadig er tale om en ufærdig udgave af mobilen, vil billedkvaliteten nok blive forbedret, inden mobilen kommer i handlen. I øvrigt er det også oplyst, at modellen blot er 11,8 mm tyk, hvilket er meget tyndt for en 5-megapixelmobil.

Du kan se flere billeder af modellen, samt billeder taget med dens kamera, ved at følge linket herunder.

Der kendes endnu ingen pris eller udgivelsesdato for modellen.

(Kilde: KeySJ.com)