Køber Deutsche Telekom Sprint?
Rygterne svirrer ifølge dagens udgave af den amerikanske avis Wall Street Journal. Deutsche Telekom har efter sigende taget hul på den indledende runde af forhandlinger, der potentielt kan føre til et købstilbud på Sprint, USA’s såkaldte tredjeviolin.
Deutsche Telekom ejer allerede T-Mobile USA, der er det fjerde største selskab i USA. Et vellykket Sprint-tilbud vil give selskabet en delt førsteplads med giganterne AT&T og Verizon.
Kilder siger imidlertid til Wall Street Journal, at Deutsche Telekom kan være uger eller sågar måneder om at afgive et reelt bud til Sprint – hvis det altså sker. Men noget tyder på, at Sprint har brug for en saltvandsindsprøjtning. De har længe haft det hårdt på det amerikanske marked, hvor de senest har måtte droppe deres Wimax-satsning.
Skulle Deutsche Telekom dog gå hen og overtage Sprint, vil det tyske mobilselskab være nødt til at forholde sig i det en del forkortelser på netværket.
T-Mobiles bruger nemlig GSM-nettet, hvor Sprint kører på DCMA – og Nextel bruger iDEN-nettet.