Kommentar: iPhone 5 skuffer – men Tim Cooks svendestykke imponerer

Så kom iPhone 5 langt om længe! Men hvad er op og ned og har Apple lavet noget, de kan være stolte og indfriede de alle de forventninger, der blev stillet i udsigt?

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Vi løber her vores forudsigelser igennem og ser på, hvad der kom ud af lanceringen. Og så fælder vi dom over den…

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

1. påstand: Helt nyt design!

Det er svært at tale om et HELT nyt design, når man sætter iPhone 5 overfor iPhone 4 og 4S.

Godt nok er enheden blevet 8,6 millimeter højere og 1,7 millimeter tyndere, men at tale om designskifte, det ville nok være at stramme den.

Farverne er stadig sort og hvid – dog med en metaltilføjelse for oven og for neden. Kort ridset op må vi konstatere, at Apple følger den røde tråd i iPhone-designet. Kedeligt ja, men det virker jo for dem salgsmæssigt.

2. påstand: Nyt stik!

Helt som ventet, så har vi med iPhone 5 fået et nyt dockstik. Hidtil har Apple været kendt for deres 30-pins stik, som vi med enkelte småjusteringer har haft siden den allerførste iPod. Rygterne gik i denne forbindelse på stik med 19, 9 og 8 pins-connector, men det blev altså et stik med 9 pins connector kaldet Lightning.

Dog kan man stadig godt bruge den sammen med det tilbehør, man allerede har, da den kommer med en adapter.

3. påstand: Større skærm!

Apple har kørt med 3,5 tommer siden den første iPhone, og vi var mange, der allerede sidste år håbede, at man ville løfte denne størrelse med bare en halv tomme. Desværre kom iPhone 4S kun med samme mål og desto større er glæden nu over iPhone 5 og de 4 tommer, som den kommer i.

I stedet for 3:2-formattet, som vores iPhones har haft hidtil, hvor øverste og nederste del i mange Youtube-klip var sorte bjælker, så bliver der fremover tale om fuldskærmsklip. Opløsningen går fra at være på 960 x 640 pixels til en opløsning på 1136 x 640 pixel. Det betyder, sammenlignet med iPhone 4S, at skarpheden er blevet en anelse dårligere, men nok ikke noget man vil bemærke i praksis.

Her er i officielle billeder af iPhone 5

4. påstand: Samme kamera!

Helt som ventet, så er der ikke sket noget på kamerafronten, og det 8 megapixel store kamera, som blev introduceret for med iPhone 4S – det sidder stadig trygt i maskinen.

Skuffende? Tjo, tja. Kameraet er ganske udmærket og helt på højde med flertallet af konkurrenterne på markedet. Derfor kan man ikke nødvendigvis kalde det en skuffelse, at der ikke er ofret mere på udviklingen af den denne del, men det står klart, at  specielt Nokia med den seneste lancering af modellen Lumia 920 har løftet kameraet til helt nye højder, hvor iPhone 5 må se sig slået

Også HTC One X har en række kamerafunktioner, som vi ikke ser i iPhone 5. Så i forhold til de  telefoner, kan det godt sige, at iPhone 5-kameraet må betragtes som et niveau under de absolut bedste kameramobiler