Læs om de nye features i iOS 4.2 her

Endelig er Apples længe ventede iOS-opdatering kommet af sted , der er masser af småændringer i den omfattende opdatering. Vi set nærmere på et par stykker af dem her.

Læs om de nye features i iOS 4.2 her

Udviklere har igennem længere tid haft mulighed for at lege med udviklerudgaven af iOS 4.2, men fra i dag kan alle knap så fingernemme Apple-brugere få gavn af den seneste opdatering. Nu har iPad-brugere mulighed for at multitaske, bruge mapper, anvende AirPlay og bruge AirPrint.

I alt er der tale om omkring 100 nye features, som skal gøre brugen af iPad bedre end hidtil.

‘Endnu en gang vil iPad med iOS 4.2 definere markedet for tabletter, og den vil være topmålet for andre tabletter, men kun få – om nogen – vil nå op på siden af den,” lød det fra Steve Jobs ved lanceringen.

Opdateringen betyder, at det endelig bliver muligt for iPad-brugere at gøre brug af multitasking uden at det ifølge Apple går ud over batteritiden, ligesom danskere også får mulighed for at finde æ, ø og å på tastaturet.

AirPlay er en helt ny feature, der gør det muligt for iPad, iPod og iPhone-brugere at streame musik, videoer og og billeder trådløst på Apple TV-enheder. Denne mulighed vil nok få større gennemslagskraft i USA end i Danmark, hvor vi endnu ikke officielt har adgang til Apple TV.

En anden feature, som Apple fremhæver er AirPrint som skal gøre det nemmere at printe fra både telefon og tablet, og de første HP printere er allerede sat op til at kunne modtage printordre fra enhederne.

Find My iPhone er en feature, der som navnet antyder hjælper dig med at lokalisere iPhonen, iPoden eller iPaden. Det har også tidligere været muligt, men nu er man ikke afhængig af at have e MobileMe-profil. Som i HTCs Sense bliver det muligt at slette og låse forsvundne enheder. Find My iPhone fungerer på iPhone 4, iPad og iPod Touch 4. generation.


Masser af mindre opdateringer til iPhone

I den mindre afdeling er der blevet plads til en lang række opdateringer på iPhonen.

– Det er blevet muligt at printe fra Safari og fra billedarkivet.

– Udover at kunne tildele enkelte kontaktpersoner særlige ringetoner, kan personerne nu også tildeles en personlig beskedlyd.

– Der er mulighed for at låse mailkontoer, så det kun er brugeren, der kan ændre i disse.

– I YouTube kan man rate klippene på to indlejrede knapper.

– Man kan gå direkte til FaceTime fra sms-tråden mellem bruger og kontaktperson.

– Der er nu tre mulge skrifttyper at vælge imellem i notesblokken.

– Der er kommet en overordnet volumenkontrol, som man kan tilgå fra multitaskbaren.

Opdateringen bliver frigivet klokken 10 i USA, så fra omkring klokken 19 skulle det være muligt at hente den nye opdatering i Danmark.

Mere om Tablet

Sagen er ikke slut. Vi har fulgt op på historien. Redaktionen valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 8/11/2010 fulgte vi historien op med nyheden om Samsung vil gå smartphone-amok - Historien bringes videre her. Redaktionen fastholder fokus. De sidste nyheder ser du her.