Snart kender vi navnet på den nye Android N

Google vil lade det være op til folk at komme med forslag til det endelig navn på Android N - navnet afsløres om "et par uger".

Snart kender vi navnet på den nye Android N

Google prøver noget nyt denne gang og lader brugerne navngive den nye Android-version, Android N. På en hjemmeside kan brugerne komme med forslag til N-navnet, og det er der mange, der har gjort.

Der er nogle højdespringere såsom Nutella, Nougat, Nachos og Neyyappam. For dem, der ikke ved, hvad det sidstnævnte er, kan vi fortælle, at der er tale om en indisk dessert. Resultatet bliver afsløret senere på måneden, bliver det mon Nutella eller noget helt andet?

Se også: Samsung Galaxy S6 Edge – så billig pris har den

Android N om “et par uger”

 

”Om et par uger” siger Google, at resultatet kommer, men vi har ikke en præcis dato for afsløringen. Vi håber dog, at Google samtidig med afsløringen af det officielle navn også vil komme med en endelig dato for, hvornår de begynder at rulle den nye version ud.

Forventningerne er, at Google ikke ruller N-versionen ud før en gang til efteråret, efter der kommet et par udvikler previews mere.

Dog kom de første previews fra udviklerne allerede et par måneder tidligere end de plejer, så måske kommer den endelige lancering også tidligere.

Se også: Anmeldelse af Galaxy S7 Edge

 

Android N måske med Galaxy Note 6

Der har været rygter om, at Galaxy Note 6 skal få Android N fra starten, og det kunne tyde på en tidlig lancering af styresystemet – dog viser et lækket billede fra en tester af telefonen, at Note 6 kommer med Android 6.0.1 fra start.

Men da Samsungs mund er lukket, er det hele endnu gætværk. ”Et par uger” indikerer en afsløring i slutningen af juni/starten af juli, måske samtidig med de sidste previews, hvilket gør en lancering i august mulig.

Hvad synes du, den nye Android N skal hedde?

Se også: Nyheder om Samsung mobiler