Duel: LG G5 vs LG G4 – LGs nye topmodel op imod den gamle

LG har afsløret deres nye LG G5 ved MWC i Barcelona. Som den første modulopbyggede smartphone fra sydkoreanske LG får den meget naturligt en hel del opmærksomhed.

Duel: LG G5 vs LG G4 –  LGs nye topmodel op imod den gamle

LG G5 skal erstatte LG G4, en telefon der også selv kom med nogle nye features i forhold til den telefon, den selv erstattede.

Blandt de mest omtalte af dem var læderbagsiden. Men den formåede ikke at få LG helt til tops. Denne gang har LG satset på at give os noget helt nyt og ikke bare en opgradering af noget allerede eksisterende. Men hvordan er det så, LG G5 skiller sig ud i forhold til G4? Lad os se dem tørne sammen.

 

LG G5 vs LG G4 – Design

Flere ting er lavet om ved G5’s design. Først og fremmest er den modulopbygget, hvilket er noget helt andet end G4. Men hvad indebærer det?

Du kan simpelthen hive bunden af G5.

På den måde trækker du kanten under skærmen af og med den batteriet. I stedet kan du sætte accessories på, så som LG CAM Plus kameramodulet eller LG Hi-Fi Plus modulet, så du i stedet får en audioafspiller ud af telefonen.

Der er heller ikke mere af det kurvede, design i plastik, vi fik med G4. I stedet fremviser G5 en flad finish helt i metal, lidt lig iPhone 6S.

Telefonen virker helt enkelt mere eksklusiv både i udseende og når man holder den i hånden, selvom bagsiden på G5 ikke er helt så poleret, som vi kunne tænke os.

En ting, vi bedre kunne lide på G4, er kameraets udseende. Hvor kameraet på G4 flugtede med telefonen, har G5 en lille bule, hvor der sidder to kameraer, fotolys samt laser autofokus. Og under kamerabulen finder vi endnu en bule, rund denne gang, hvor on/off-knappen sidder – den også fungerer som fingeraftrykslæser. Sådan en havde G4 ikke, men med sin simple opsætning af kamera, fotolys og tre knapper var den noget kønnere at se på.

Størrelsesnæssigt er G5 en smule smallere med sine 73,9 mm i forhold til G4’s 76,1 mm. Det gør den lettere at holde med én hånd. Den er dog samtidig også længere end G4. G5 er 149,4 mm, mens G4 er 148,9 mm. G4s buede former gav den en tykkelse på mellem 6,3 og 9,3 mm. Her er G5 lige tyk over det hele, 7,7 mm, men også en smule tungere – 159 gram i forhold til G4, der vejer 155 gram.

lg g5 press pic

LG G5

 

LG G5 vs LG G4 – Skærm

Skærmen på LG G5 er en smule mindre end G4’s skærm. G5 har en skærm på 5,3 tommer, G4 har 5,5 tommer.

Opløsningen er den samme på de to telefoner, QHD på 2.560 x 1.440 pixel, men da G5 er lidt længere, har den en højere pixeltæthed på 554 ppi i forhold til G4s 538 ppi, hvilket gerne skulle gøre G5s skærm skarpere, i hvert fald på papiret.

I virkeligheden kan du formentlig ikke se forskel. G5 har en ny funktion, der hedder Always-On. Det betyder, at bestemt information altid bliver vist på skærmen. Du behøver altså blot at kaste et blik på telefonen for at se, hvad klokken er, data og nye notifikationer. Det ved vi fra for eksempel LG V10 er rigtig smart i dagligdagen.

Se også: Spar penge på mobilabonnementer

LG G5 vs LG G4 – Processor, RAM og hukommelse

Med sin Snapdragon 820 processor og 4 GB ram har LG5 taget et ordentligt hop opad i forhold til kraft i telefonen. LG4 har en Snapdragon 808. Den chip var ved G4s lancering ikke engang den mest kraftfulde Qualcomm kunne præstere. G4 har også 3 GB ram, der skal få det hele til at glide.

Både G4 og G5 har 32 GB intern hukommelse, du kan regere over, selvom Android snupper en del af den. Så det er godt, at de også begge har plads til Micro SD-kort, og G5 kan endda prale af at understøtte kort helt op til 2 TB, hvor G4 kun understøtter kort op til 128 GB.

lg g4

LG G4

 

LG G5 vs LG G4 – Styresystem og brugerflade

LG kører Android i begge telefoner, og G5 har selvfølgelig en nyere version end sin forgænger, da den kommer med Android 6.0 Marshmallow fra starten.

G4 havde version 5.1 Lollipop fra starten, men skulle gerne snart få Marshmallow. Men mon ikke det kører bedre i den stærkere G5?

 

LG G5 vs LG G4 – Kamera

LG G4 har ikke noget at skamme sig over kameramæssigt. Den har et 16 megapixel kamera bagpå med laserfokus, og foran finder vi et kamera med 8 megapixel. Der sidder faktisk et fantastisk kamera i LG G5.

Der er ikke sket de store forandringer i G5, der stadig har et kamera foran med 8 megapixel, samt et med 16 megapixel bagpå med laser autofokus. Det stopper dog ikke der.

G5 har endnu en optik, nemlig en 135-grader optik med 8 megapixel. Ifølge LG skulle denne anden optik gøre det lettere at få gode billeder af landskaber, skyskrabere og store grupper mennesker. Det skal vi nok se nærmere på, når vi får fingrene i et eksemplar.

 

LG G5 vs LG G4 – Batteri

Her er et punkt, hvor G4 faktisk slår G5. G4 har et batteri på 3.000 mAh, hvor G5s batteri kun er på 2.800 mAh. Det gør måske ikke så meget med tanke på, at skærmen på G5 er mindre og derfor bruger mindre strøm. Men vi glæder os til at se, om vi kan mærke en forskel, denne gang til det værre.

Det er dog batterier, der kan tages ud, hvilket vi ikke ser så ofte længere.

Se også: Sammenlign priser for LG mobiler

 

LG G5 vs LG G4 – Lancering og pris

LG G4 så dagens lys på hylderne i april 2015 med en pris, der lå lige under Samsung Galaxy S6, men med en kraftig reduktion i prisen efter blot et par måneder.

Med det in mente kan det være, du skal vente et par måneder, hvis du gerne vil have fingrene i en G5. Vi har ikke en endelig dato for G5, men forventer at det bliver en gang i april. Prisen for LG G5 er heller ikke afsløret endnu.