LG GT540 test

Med den billige Android sænker LG ambitionerne, men har alligevel held med at komme godt i mål.

LG GT540 test

Når en række telefoner passerer ens skrivebord hver uge, er det let at trække på skuldrene af mobiler, der er gode uden at skille sig ud. LG GT540 en Android-mobil og sammenlignet med andre Android-mobiler er den ikke meget at prale af. Sammenlignes den med andre telefoner med Googles styresystem, der i de fleste tilfælde er mere eksklusive, formår den ikke at imponere. Hvis man derimod tager med, at det er en telefon, der kun koster omkring 1.800 kroner, bliver billedet et andet.

For det faktum, at det er en Android-mobil, gør, at man får en mobil, hvor man næsten er garanteret visse ting. For det første er der en stor bunke apps, der kan give telefonen alle mulige funktioner. Hvis producenten desuden har kunnet holde fingrene i ro, kan man regne med et brugervenligt system, hvor det er let at finde rundt i menuerne og tilpasse telefonen, så den passer til ens egne ønsker.

Basic Android
LG har stort set ladet Android være, som det er i sin grundversion, uden at ændre særlig meget. På samme måde som hos forgængeren, tastaturmobilen GW620, lader man brugeren vælge mellem at bruge den almindelige startskærm og en startskærm, som LG har lavet. Denne gang har LG haft mere succes, og resultatet minder faktisk om det, man ser i den allernyeste Android-version 2.2. På begge sider af knappen til den komplette menu med alle applikationer og funktioner har LG lagt to genvejstaster til telefontastaturet og beskedfunktionen. Genvejstasterne har deres faste placering der og følger med, når man scroller sidelæns på den delte startskærm. I LGs version kan man gå to gange til hver side, hvilket betyder, at man kan vælge imellem fem skærme og altså har ret meget plads til widgets og genveje. Vælger man Android-versionen af startskærmen, er pladsen begrænset til en tredelt startskærm.

Genvejstasten på skærmen, der får ciffertastaturet til at dukke op, har det som sin eneste opgave. Den er fuldkommen ubrugelig til alt andet, der har med telefoni at gøre. Vil man se samtalehistorik eller komme til kontakter og favoritter, må man i stedet trykke på den fysiske rørknap under skærmen til venstre. Hvis man der kommer i tanke om, at man ikke har gemt nummeret og vil taste det ind, findes tastaturet ikke som en fane blandt det øvrige, og så må man gå tilbage og vælge det på startskærmen i stedet. Omstændeligt og ulogisk. Til LGs forsvar må man sige, at man har lavet en god løsning til hovedmenuen, når man vælger deres startskærm. I stedet for at få alle installerede apps (og det bliver let ret mange) lagt op i bogstavsordning, kan man gruppere apps og funktioner i grupper, som man selv vil have det. Fra begyndelsen findes der kun gruppen Programmer, men man kan let lave sine egne grupper og flytte ikonerne mellem dem.

Egne bidrag fejler
Ellers har LG forinstalleret nogle apps, der kan downloades gratis til hvilken som helst telefon fra Android Market. Et af de få egne bidrag er SNS-appen. Det er en app, hvor man skal samle sine konti til Facebook, Twitter og Bebo. Det havde været bedre, hvis LG helt enkelt havde droppet denne app. Dels er der ingen egentlig eksistensberettigelse, eftersom man faktisk ikke behøver en app af denne type for at bruge tjenesterne, dels fungerer den dårligt og tvangsafsluttes urimeligt tit.

Desværre må vi konstatere, at man heller ikke er lykkes særlig godt med et andet af de egne bidrag udover Androids basisudbud, nemlig radioen. Som med de fleste andre mobiltelefoner skal man tilslutte headset eller høretelefoner, for at de skal fungere som antenne. Jeg tror først, at der er noget galt med det medfølgende headset, men da jeg sætter mine egne høretelefoner i, får jeg præcis den samme mislyd, når jeg lytter til radio, en slags støjlignende skurren, der hurtigt bliver for irriterende til at kunne holde ud. Lyden er altså begrænset til netop radioen, og ved samtale med headset er der ikke noget at anmærke ved lydkvaliteten.

Slank og smidig mobil
LG har haft større succes med udformningen af telefonens ydre og har skabt en tynd og smidig mobil, selvom skærmen ikke ligefrem er lille. Formerne er dejligt afrundede, og telefonen er kun lidt bredere end skærmen. Forgængeren GW620 havde kun en eneste fysisk knap under skærmen, hvilket virker som en unødvendig ofring for et flot design. Nu har man tre fysiske knapper, samt to touch-knapper under skærmen, de to sidstnævnte er en menuknap samt til obligatoriske tilbageknap. Til at begynde med synes jeg, at touch-knapperne er utroligt træge og kræver, at man trykker ret hårdt. Når jeg har vænnet mig til det, synes jeg, at det fungerer fint, og frem for alt slipper man for at trykke forkert, fordi man kommer til at strejfe knapperne.

LG har gennemgående valgt materiale til coveret, der både ligner og føles som plast. Telefonen føles egentlig ikke svag eller af dårlig kvalitet, men plasten gør, at det heller ikke føles eksklusivt på nogen måde. Det kan man heller ikke forvente i denne prisklasse, og LG fortjener et stort plus for at turde afvige fra den almene trend med blanke, pianolakerede flader, hvor fingeraftryk hurtigt efterlader grimme spor. I stedet har man fået plasten ti at ligne børstet metal på bagsiden og dele af forsiden.

Eftersom den er en af de allerbilligste Android-mobiler, bliver prisen en vigtig faktor, når man skal vurdere, om LG er et godt alternativ for den type købere, som LG retter sig imod. Trods størrelsen er det ikke en mellemklasse-mobil, men snarere en budget-mobil med Android. Det er også Android i kombination med designet, der gør, at den går an trods de irriterende fejl og mangler.

For:

  • Formen
  • Styresystemet

Imod:

  • FM-radioen
  • SNS-appen

Karakter
Telefoni og data 6
Multimedie 6
System & programmer 8
Brugeroplevelse 7
Material & kvalitet 8
Total: 70 %