Logitech og Skype i tæt samarbejde

En gratis prøve af SkypeOut sammen med Logitechs USB headsets er det første af en række markedsføringsaktiviteter som følge af en ny samarbejdsaftale mellem Logitech og Skype

Logitech og Skype i tæt samarbejde

Logitech har indgået et markedsføringssamarbejde med den globale virksomhed Skype, der er førende inden for internettelefoni. Det første resultat af det nye samarbejde er, at Logitechs USB-headsets sælges sammen med 120 minutters brug af SkypeOut – en forudbetalt service, som gør det muligt for Skype-brugere at kalde op til traditionelle telefonnumre. Aftalen gælder i Europa, USA og Canada.

Den gratis SkypeOut version giver brugerne af USB Headset mulighed for at stifte bekendtskab med telefoni fra PC til fastnet eller mobiltelefoner – jorden rundt. Desuden kan de få mulighed for at benytte Skypes service til at tale gratis via sin PC med andre Skype-brugere som også bruger PC – verden over.

De to virksomheder vil markedsføre hinandens produkter via deres respektive websteder.

De Logitech-produkter, der er omfattet af aftalen, bliver forsynet med en label, der markerer at produktet er "Skype certified." Samarbejdsaftalen vil muligvis senere blive udvidet til også at omfatte andre dele end Europa, USA og Canada, ligesom der overvejes muligheder for et tættere samarbejde om fælles produktudvikling.