Logitech Ultrathin Folio og Folio Protective Case til iPad mini

Logitech præsenterer nu to nye folios til iPad-produktlinjen: Logitech Ultrathin Keyboard Folio for iPad mini og Logitech Folio Protective Case for iPad mini.

Logitech Ultrathin Folio og Folio Protective Case til iPad mini

Begge de to nye folios er fremstillet og designet med tanke på iPad mini. Begge produkter er tynde og lette.

Desuden har Logitech Ultrathin Keyboard Folio for iPad mini et indbygget tastatur, der sikrer en hurtig og flydende tasteoplevelse.

”Vi har designet vores nye folios, så de kompletterer den velkendte mobilitet ved iPad mini”, siger Christina Holmberg fra Logitech i en pressemeddelelse.

“Vores nye produkter er afpasset efter Apples lækre og rene æstetiske udtryk, samtidig med at de sørger for den beskyttelse, man også gerne vil have som bruger af en iPad mini. Vi har bestræbt os på at løfte det hele op til et højere niveau, så brugeren får en behagelig skriveoplevelse og at det meget tynde design er nemt at have med sig på farten.”

Læs alt om alle rygterne om iPhone 6.

Logitech Ultrathin Keyboard Folio for iPad mini indeholder et Bluetooth-tastatur med et layout, som “maksimerer tastestørrelsen på den ellers begrænsede plads, der er til rådighed”, forklarer Logitech.

Der er desuden iOS-genvejstaster til f.eks. klip, kopier og indsæt, som medvirker til at brugeren kan skrive lige så hurtigt på tastaturet som på et tastatur i fuld størrelse, lover Logitech.

Køb iPhone Magasinet i App Store – 80 sider for kun 19 kroner!

Et fuldt opladet batteri skulle kunne holde i op til tre måneder. Og det er ligesom selve iPad mini’en straks klar, når man åbner låget, og modsat går det i dvale ved lukning.

Folio Protective Case for iPad Mini

Logitech Folio Protective Case er fremstillet af beskyttende og vandafvisende materialer, der dækker både forside og bagside af iPad mini’en, sådan at den er beskyttet mod at blive ridset, bulet og spildt på.

Desuden kan den også fungere som holder til iPad mini, således at den kan placeres i flere vinkler, så man kan vælge den bedste vinkel til læsning, spil og filmkig.

Pris og tilgængelighed

Logitech Ultrathin Keyboard Folio for iPad mini er i butikkerne i butikkerne fra september. Vejledende udsalgspris inklusive moms er 699 kroner.

Logitech Folio ProtectiveCase for iPad mini er i butikkerne samme tid, og vejledende udsalgspris er 499 kroner.