Med iOS 13.4 kan man bruge sin iPhone som bilnøgle

Betaen til iOS 13.4 afslører, at Apple arbejder på metode til at iPhone kan låse bilen op og tilmed starte bilen - vi tror dog funktionen først kommer med iOS 14.

Med iOS 13.4 kan man bruge sin iPhone som bilnøgle

Det er ikke noget nyt at kunne bruge sin smartphone til at låse bilen op. Det har vi allerede set fra bilproducenter som Hyundai. Men nu ser det ud til, at Apple er gået i gang med at udvikle sin helt egen ting, i hvert fald hvis man ser på den nyeste iOS 13.4 beta.

 

Lås eller start bilen med iPhone med iOS 13.4

I iOS 13.4 betaen har man fundet en reference til en ”CarKey”-API, der gør det muligt at bruge iPhone eller Apple Watch til at låse, låse op eller til at starte bilen med. Det eneste, det kræver, er, at bilen er NFC-kompatibel.

Det ser også ud til, at det ikke er nødvendigt at bruge Face ID for at identificere og autentificere brugeren. Det virker umiddelbart lidt risikabelt, men i praksis betyder det, at du stadig kan bruge funktionen, selvom din telefon eller uret er løbet tør for batteri.

Se også: Billig iPhone 11

 

Del “bilnøglen” med andre

En anden interessant detalje er, at det lader til, at man muligvis kan dele sin ”nøgle” med andre. Man kan altså låne sin ”nøgle” ud til en anden, der skal låne bilen, selvom man ikke er hjemme. Det sker ved, at man låner dem en virtuel nøgle.

Alt dette kommer der naturligvis flere detaljer om, når og hvis funktionen ruller ud i en opdatering.

Umiddelbart virker det som en ret stor ting for Apple, hvis de gør det muligt at kunne låse sin bil op og lige frem starte den med sin iPhone. Derfor kan man have sin tvivl om, hvorvidt funktionen bare rulles ud i en mindre opdatering – personligt tror jeg, den først bliver præsenteret til juni på WWDC 2020, Apples store udviklerkonference, hvor iOS 14 bliver præsenteret.

Se også: Nyheder om iOS

 

Opfølgning på historien

Siden artiklen udkom er der kommet mere til sagen. katrine kørte videre med bolden. 6/2/2020 gik vi videre med en ny vinkel på RF Exposure Lab: Mobilstråling fra iPhone 11 Pro er dobbelt så højt som anbefalet maksimumKlik her for artiklen.. Det sidste ord er ikke sagt. Tjek seneste nyt her.