Microsoft giver Surface RT tablets til ansatte
Da Steve Ballmer, der er chef hos Microsoft, gik op på scenen ved selskabets årlige medarbejdertræf på KeyArena, fortalte han at samtlige fuldtidsansatte i selskabet kommer til at modtage Microsofts kommende Surface RT-tablet uden omkostninger.
Der skulle angiveligt være over 90.000 fuldtidsansatte hos Microsoft, så det er en ret markant afskrivning. Men det stopper ikke kun ved en tablet.
LÆS OGSÅ: Surface klar til salg d. 26. oktober
De ansatte skal nemlig også modtage en helt ny mobil med Windows Phone 8 samt en ny arbejdscomputer med Windows 8. Igen er der tale om gratis personaleguf, der nok skal hjælpe til at forsødne medarbejdernes arbejdsdag og højne deres arbejdslyst.
Ifølge kilder til The Verge vil Microsoft begynde at uddele Surface-tablets og telefoner til de ansatte i løbet af denne uge.