Se det er smart: Mobil, tablet, bærbar og desktop computer i ét
Over det sidste års tid har vi set flere og flere forsøg på at kombinere mobile enheder i én.
Det har blandt andet været Samsungs Galaxy Note som forsøger at kombinere en telefon og en tablet, eller den nye serie Windows 8 enheder som Microsofts Surface, der prøver at blande det bedste fra laptops og tablets i én enhed.
Vi har sågar også set en enhed som Padphone fra ASUS, som forsøger at kombinere alle 3 (laptop, tablet og smartphone) i én – og det ganske vellykket.
Nyeste skud på stammen kommer nu fra et californisk firma som kalder sig NexCrea.
Deres nye enhed NexPhone, skal som Padphone fungere som både smartphone, tablet og laptop – og tilmed også desktop computer. NexPhone er baseret på Android platformen, men bruger Ubuntu til Android til at skabe en mere komplet oplevelse, når enheden benyttes som laptop eller almindelig computer.
NexCrea vil lave tre forskellige typer docks til telefonen; NexTablet, NexLaptop og NexMonitor som hver i sær skal gøre det let at lave NexPhone om til enhver af de andre enheder.
Telefonen er stadig en koncept-ide, men NexCrea har startet crowdfunding for at indsamle $950.000 til at realisere konceptet. Hvis de når deres mål, håber NexCrea på at have NexPhone og de tilhørende docks klar til kunderne i løbet af næste år.
Det vides endnu ikke, hvilke specifikationer NexPhone får, men prisen forventes at komme til at ligge på $499 (ca. 3000 kr.) og på $149 – $200 for de forskellige docks.
Kilde: NexCrea
Redaktionen har mere til sagen
Efterfølgende kom der nyt om emnet. Redaktionen har holdt fast i temaet. 29/8/2012 publicerede redaktionen en vinkel omkring Sony lancerer tre nye telefoner og en tablet – Klik her og læs den fulde artikel.. Meget er sket siden. Du kan klikke her for seneste nyt om sagen..