Microsoft har to nye Windows Phones på vej
Ifølge kilder, som The Verge citerer, så vil Microsoft inden for ganske kort tid præsentere to nye Windows Phone-telefoner.
Telefonerne skulle allerede være blevet vist frem af Microsofts mobilchef Stephen Elop på et internt møde i denne uge og senere på året skulle de vise modellerne frem for offentligheden.
De nye smartphones skulle gå under navnene Superman og Tesla – de ender nok med at blive kaldt noget andet, når de rammer butikkerne.
Superman skulle høre til på den billigere ende af prisskalaen og være udrustet med et kamera på 5 megapixel samt en skærm på 4,7 tommer med 1280 x 720 pixel.
Der er ellers tale om en 4G-mobil med quad core processor på 1,2 Ghz, 1 GB RAM og 8 GB indbygget hukommelse.
Batteriet er på 2.200 mAh.
Prisguide til Windows Phone mobiler
Tesla-mobilen skulle være en mere kraftfuld mobil, men stadig til en overkommelig pris, skulle Elop have oplyst. Dermed bliver der nok ikke tale om en absolut highend-mobil. Tesla-mobilen bekrives som værende ganske lig Lumia 930 designmæssigt, men den skulle være tyndere.
Kameraet skulle lige som på Lumia 930 også være af Pureview-typen.