Elon Musk og Tesla bruges til bitcoin-svindel
Elon Musk og Tesla er omdrejningspunktet i to nye spam-kampagner, der forsøger at narre bitcoins ud af modtagerne. Det viser en ny rapport fra Bitdefender Antispam Lab.
Elon Musk bruges til bitcoin-svindel: Vil forære milliarder væk
Kampagnerne fokuserer på både Musk og Tesla og er bygget op på samme måde, hvor man skal sende et mindre beløb i bitcoin for at kunne modtage et større beløb af bitcoins – der selvfølgelig aldrig bliver sendt retur.
Den første kampagne forestiller at komme fra Teslas marketingafdeling og forklarer, at Elon Musk gerne vil give 5000 bitcoins væk gratis. 5.000 bitcoins svarer til cirka 1,2 milliarder kroner.
De cyberkriminelle forsøger at omgå spam-filtre ved at sammensætte en række forskellige emnelinjer og tekst, hvor nogle bruger modtagernes navne, mens andre er skrevet mere generisk med fokus på, at Elon Musk giver gratis bitcoins væk.
Kampagnen er rettet mod USA og Europa, men langt størstedelen af modtagerne (79%) befinder sig i Sverige.
Se også: Mobilabonnementer til virksomheder
Tesla giver bitcoins væk til en værdi af 750 millioner dollars
I den anden kampagne udnytter de kriminelle det faktum, at Tesla tidligere på året opkøbte bitcoins til en værdi af 9 milliarder kroner ved at påstå, at de 4,5 milliarder kroner af dem skal gives væk.
Modtagerne opfordres til at sende mellem 0,1 og 50 bitcoins og få det dobbelte af det, de sender tilbage, med det samme. Svindlerne har endda været kreative og tilføjet en QR-kode, som modtagerne kan bruge til at overføre med.
Kampagnen har nået mere end 30.000 modtagere verden over og ved seneste gennemgang af én af de cyberkriminelles krypto-wallets, der er tilknyttet denne kampagne, var der gennemført 31 transaktioner til en værdi af 1965,21 dollars.
Se også: Nyheder om cyberkriminalitet
Historien slutter ikke her
Få efterfølgende nyt i kronologien og tjek absolut seneste nyt om emnet. Steen Jørgensen gik videre med historien. 24/3/2021 var der nyt om emnet i en artikel omkring Kina forbyder regeringsansatte at køre Tesla-biler for at undgå spionage – Historien kan læses her. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Tesla..