Microsoft-notat afslører mange sender Surface Book retur

Microsoft anerkender i et notat, at der er høj returrate på Surface Book, men forklarer samtidig, at de har arbejdet på højtryk på at udbedre fejlene og vurderer, det ser bedre ud fremover.

Microsoft-notat afslører mange sender Surface Book retur

Microsoft fik i sidste uge noget af et slag i ansigtet, da den store amerikanske forbrugerorganisation Consumer Report vendte tommelfingeren ned over for Microsoft Surface og sagde, at de ikke kunne anbefale et køb af den. Det skete på baggrund af en undersøgelse blandt 90.000 købere af tablets og bærbare computere, hvor omkring 25 procent af Surface-brugerne havde oplevet problemer med end efter knap to års brug.

Og et internt notat fra Microsoft bekræfter, at der er noget om snakken, i hvert fald når det gælder Surface Pro 4 og Surface Book, der har høje returtal – dog ikke så høje som de tal, Consumer Reports er kommet frem til.

Se også: Test af Microsoft Surface

Mange returnerer Surface Book og Surface Pro 4

Surface Book havde en returrate på 17 procent i den indledende købsfase og lå på over 10 procent de første seks måneder. Surface Pro 4 lå på cirka 16 procent, men kom under 10 procent efter en måneds tid. Til sammenligning skulle have haft en returrate på 11 procent omkring salgsstarten og kom hurtig under 10 procent og har ligget på 5-6 procent lige siden. I løbet af de to år har Surface Book været den Surface-enhed, der har haft den største returrate i løbet af de to år, den har været sat til salg.

De første test af Microsoft Surface Pro 4 afslørede da også, at der var en del fejl på enheden. Der var skærmproblemer og hyppige drivenedbrud og docking appen til skærmen var der også problemer med. Microsoft skulle den gang have lovet at udbedre fejlene inden den blev sat til salg, men det skete åbenbart ikke i tilstrækkelig grad.

Se også: Priser på Microsoft Surface

Intel Skylake processor og egne tilpasninger er årsagen

Det menes, at årsagen til problemerne skyldtes Intels nye new Skylake processor, men ingen af de andre store computerproducenter oplevede samme omfang af problemer som Microsoft og det mistænkes, at det er Microsofts egen særlige tilpasning af firmware og drivere, der har været skyld i det voldsomme omfang af problemer.

Microsoft siger selv, at de har arbejdet på højtryk for at få styr på problemerne og ærgrer sig over, at det ikke afspejles i Consumer Reports undersøgelse. Næste gang, Consumer Report kommer med en lignende undersøgelse, må man formode, at man netop vil kunne se bedre returtal for Suface Book og Surface Pro 4.

Se også: Nyheder om Microsoft Surface