Microsoft presset og udvikler iPhone- og Android-rival

Microsoft udvikler angiveligt sin egen kopi af iPhone sammen med det amerikanske teleselskab Verizon.

Microsoft presset og udvikler iPhone- og Android-rival

Til næste år kommer Microsoft og Verizon angiveligt med en konkurrent til Apples iPhone. Det er avisen Wall Street Journal, som kan afsløre at softwaregiganten og teleselskabet udvikler en ny mobiltelefon under kodenavnet »Pink«. Den skal selvfølgelig køre med Microsofts eget styresystem Windows Mobile og det nye Windows Marketplace for Mobile, der er en kopi af App Store fra Apple.

Det er dog usandsynligt, at Microsoft eller Verizon selv skal fremstille telefonen. Det menes at iPhone-rivalen skal produceres hos en tredjepart. Men det er usikkert, om telefonen skal sælges under Microsoft-navnet.

Firmaets chef Steve Ballmer har tidligere sagt, at man ikke har planer om at fremstille sin egen telefon. Men firmaet er under pres fra Google, som forfølger en lignende strategi med sit Android styresystem. Google fremstiller heller ikke selv telefoner, men licenserer sit styresystem til tredjeparter.

Ifølge Wall Street Journal forhandler Verizon dog også med Apple. I USA har teleselskabet AT&T de eksklusive rettigheder til at sælge iPhone, men denne aftale udløber til næste år. AT&T forsøger angiveligt at få den forlænget med endnu et år.

Kilder siger til avisen, at Apple har forhandlet med Verizon om distribution af en iPhone-efterfølger, en multimedie-enhed som er større end iPod Touch, men mindre end en notebook.

Pink-projektet hos Microsoft er startet af en gruppe udviklere fra firmaet Danger, der blev købt af Microsoft sidste år.

Kilde: Wall Street Journal

Mere til nyheden

Som i alle gode eventyr fortsatte historien. Redaktionen kørte videre med bolden. 30/11/1999 havde vi dette at sige med en ny vinkling på emnet Ny undersøgelse: iPhone er mest til sjov – Den kan læses her. Seneste højaktuelle stof om “iPhone” finder du i denne spalte..