Microsofts Chromecast rival laver Lumia 950 om til en Windows PC
Microsoft Wireless Display Adapter kan nogenlunde det samme som konkurrenterne, altså trådløst sende indholdet op på en skærm og altså lave sig om til en stationær computer ved hjælp af en kompatibel Windows mobil.
Du kan også bruge Continuum sammen med Microsoft Wireless Display Adapter. Continuum er den enhed, der sammen med en Windows 10 telefon bliver til en computer, når du tilslutter keyboard, mus og skærm. Du kan med andre ord tage din Lumia 950, slutte et Bluetooth-keyboard og mus til og trådløst sende det hele op på en stor skærm, og på den måde få en effektiv maskine ud af din lille telefon. En løsning, der fuldt ud kan konkurrere med PCen på kontoret.
Det er egentlig ikke noget nyt, for det kunne den gamle version af adapteren også. Men med den nye får du langt mindre forsinkelse, og altså en meget mere effektiv maskine.
Se også: Pris for Windows 10 mobiler
Microsoft Wireless Display Adapter på Miracast
Microsoft Wireless Display Adapter kører på Miracast, der er et standardformat for trådløs streaming.
Miracast understøttes også af andre store producenter af hardware som LG, Samsung, Amazon og HTC. Selvfølgelig kan du bruge Microsofts Surface tablets. Med Android er det kun kompatible enheder, der fungerer med adapteren, og selvom Android altså understøtter Miracast, benytter Chromecast inkompatibel teknologi.
Det gør også Apple TV, hvor AirPlay streaming kun fungerer med udvalgte Macs og iOS-enheder. De kan begge køre indhold fra en smartphone op på en stor skærm, men ikke lave en Lumia om til en PC.
For cirka 400 kroner kan den nye trådløse Microsoft Wireless Display Adapter blive din fra 1. marts. Du kan købe den i Microsofts egen butik, på Amazon eller andre online-butikker.
Se også: Nyheder om Microsoft