Mini-computere i stortest
5/6
LG X110
Pris: 3.500 kroner * Skærmstørrelse: 10,2 tommer * Skærmopløsning: 1024×600 pixel * Vægt: 1,2 kilo * Størrelse: 259x180x31 mm * Hukommelse og kortplads: 160 GB / mmc og sd *Internet: 3G, Wi-Fi * Porte: 3 usb, vga, netværk
Website: www.lge.dk
LGs X110 en af de computere, der må ses som værende så alsidige, som de nu kan være. Den er hverken mindst eller lettest, men den indbyggede 3G-understøttelse gør den til en af de minicomputere, der er bedst tilpasset til at kunne bruges fuldt ud, lige meget hvor man befinder sig. Den matte skærm gør reflekser til et ikke-eksisterende problem, samtidig med at størrelsen på 10,2 tommer gør, at den føles behageligt stor. Forskellen i forhold til for eksempel 8,9 tommer kan virke ubetydelig, men den ekstra tomme gør en væsentlig forskel på så små skærme. Surf, billedvisning og video fungerer godt på X110.
Tastaturet og overfladerne rundt om skærmen er hvide med en rosa tone. Den sorte, blanke overside gør også computeren til den mest fingeraftryksvenlige model, vi har prøvet. Den vejer 1,2 kilo og har harddisk på 160 GB med plads til kort af typen SD. Ridser og fingeraftryk kan godt nok delvist undgås med den opbevaringspose i et tyndt, vævlignende materiale, som LG sender med. Den er dog decideret gyselig og det samme er batteriet: Under to timers brug, uden 3G – det er dårligt.
For:
Indbygget 3G
Skærmen
Imod:
Batteri
Fingeraftryk
Konklusion: X110 havde fået 6 ud af 6 stjerner, hvis batteriet ikke havde været så dårligt, under to timer, uden aktiv 3G, det holder ikke.
4/6
Acer Aspire One
Pris: 4.000 kroner * Skærmstørrelse: 8,9 tommer * Skærmopløsning: 1024×600 pixel * Vægt: 0,99 kilo * Størrelse: 249x195x36 mm *Hukommelse og kortplads: 120 GB / Ingen kortplads *Internet: 3G, Wi-Fi * Porte: 3 usb, vga, netværk
www.acer.com
Den version af Aspire One, vi har testet, er udstyret med en plads til SIM-kort og kan altså kobles op mod mobilnettet. Sammen med computerens øvrige egenskaber indebærer opkoblingsmulighederne, at den er en af de to computere i testen, der føles mest alsidig. Den her prøver både at tiltale brugere, der er meget ude omkring, og dem der først om fremmest vil have en lille og billig computer ved siden af deres almindelige computer, og som mere sjældent har den med sig. Man har udnyttet bredden maksimalt til tastaturet, og det gør, at oplevelsen ikke ligger langt fra at skrive på en almindelig laptop, selvom der er nogle centimeters forskel i bredden. Touchpadens knapper er placeret ved siden af selve pladen, noget der har irriteret visse brugere – personligt har jeg ingen problemer med det.
Den har tre USB-stik, netværks- og billedskærmsstik og to hukommelseskortpladser, der tilsammen klarer flere typer hukommelseskort end nogen af de andre testdeltagere. Skærmen har en blank overflade og giver et godt billede, men har tendens til reflekser. Computeren er let, 0,99 kilo og føles gedigen og velbygget. Harddisk på 120 GB, der understøttes at stort set alle typer hukommelseskort er i særklasse godt.
For:
Indbygget 3G
To hukommelseskort pladser
Imod:
Batteri
Reflekser i skærm
Konklusion: I bund og grund en solid mini-computer i godt og velbygget design. Prisen på 4.000 kroner for at få indbygget 3G er nok lige i overkanten. Overvej et USB-stik med til mobilt bredbånd.
3/6
HP2133
Pris: 4.500 kroner * Skærmstørrelse: 8,9 tommer * Skærmopløsning: 1024×600 pixel * Vægt: 1,19 kilo * Størrelse: 255x165x 27 mm * Hukommelse og kortplads: 120 GB / mmc og sd * Internet: Wi-Fi /Expresscard til 3G * Porte: 2 usb, vga, netværk
Website: www.hp.dk
Den her computer skiller sig ud med et der i det mindste ligner og føles som et cover i børstet metal. Nu er valget af materiale ikke helt, hvad det prøver at ligne, men det er alligevel en flot computer i lækre materialer. Det positive indtryk holder, når man klapper den op, og forstærkes yderligere, når man begynder at bruge tastaturet. Tastaturet er næsten helt jævnt med store taster og det giver en lækker, blød fornemmelse i brug.
Den er relativt tung, 1,2 kilo, med tanke på, at skærmen hører til de mindre, samtidig med at den ikke tilbyder nogen specielt lang batteritid. Skærmen har god kontrast og gode farver, den bedste i testen, men plages lidt af reflekser. Den virker som et alternativ for den, der først og fremmest vil bruge den hjemme eller på arbejdet som et alternativ til en stationær computer og ikke vil rode med at koble et eksternt tastatur eller mus til.
Yderligere en detalje, der gør, at HP skiller sig ud, er, at den har en plads til ExpressCard. Udover et datakort til 3G giver det større muligheder for at tilslutte forskelligt tilbehør og adaptere, end hvis computeren kun havde haft USB-stik. En harddisk på 120 GB rækker rigtig langt!
For:
Materialet
Tastaturet
Imod:
Dårligt batteri
Prisen
Konklusion
Design og indbygget 3G skal den naturligvis have ros for, men 4.500 kroner er dyrt i denne sammenhæng. Ydeevnen er heller ikke helt i top.
3/6
Toshiba NB100
Pris: 2.800 kroner * Skærmstørrelse: 8,9 tommer *Skærmopløsning: 1024x 600 pixel * Vægt: 1,1 kg * Størrelse: 225x187x33 mm * Hukommelse og kortplads: 120 GB / mmc og sd *Internet: Wi-Fi * Porte: 3 usb, vga, netværk.
Website: www.tohisba.dk
Testens outsider. Toshiba er forsigtigt begyndt at sende minicomputere på markedet og mod gængse trends, så er det billedskærmen, der har måttet bestemme størrelsen på computeren, og dermed har man også et af de mindre tastaturer. Man har også en lidt anden formgivning end de andre modeller. Batteriet stikker tydeligt ud på bagsiden, og på den side har man placeret flere stik. Om det er godt eller dårligt, kan man diskutere, men at man har placeret stik til høretelefoner og mikrofon på computerens forside virker mindre vellykket. Med tanke på, hvor små de her computere er, bliver de næppe mindre let tilgængelige, hvis de var placeret på siderne, men risikoen for at tilsluttede stik er i vejen, er betydeligt mindre.
USB-stikkene er placeret på siderne. Når der ikke er nogen formildende omstændigheder i form af lang batteritid eller decideret lav pris, er det svært at finde noget, der direkte taler for denne computer, men den skal have ros for at være blandt de hurtigere i denne test. Den vejer 1.05 kilo og har en harddisk på 120 GB – begge dele helt i orden.
For
Hurtig
120 GB hukommelse
Imod
Placering af stik
Lille tastatur
Konklusion
Man sidder lige med følelsen af, at den hverken er fugl eller fisk. Udover at være ret kvik i softwaren, skiller den sig ikke rigtig ud på nogen fronter.
2/6
Asus900
Pris: 1.800 kroner * Skærmstørrelse: 8,9 tommer * Skærmopløsning: 1024×600 pixel * Vægt: 0,99 kilo * Størrelse: 225×170 x 30 mm * Hukommelse og kortplads: 12 GB / mmc og sd * Internet: Wi-Fi * Porte: 3 usb, vga, netværk
Website: www.asus.com
Testens eneste Linux-computer er også testens billigste computer. Asus Eee 900 er med sine 992 gram også testens letteste computer, den eneste, der vejer mindre end 1 kg. Hvis man kun bedømmer ud fra vægt og størrelse, er den testens mest mobile computer. At den leveres med en lille og let oplader, gør det hele endnu bedre. Og skal man bruge den mere end kort tid, må man sørge for at have opladeren med sig, for batteritiden er dårlig.
En klar ulempe er det smalle tastatur. Det er ikke så svært at bruge, men i længden er der ikke særlig bekvemt for hænder og håndled. At den har Linux i stedet for Windows, er nok en fordel eller ulempe afhængigt af, hvem man spørger. At bruge programmerne, der er med i 900 er let. Frem for alt er brugerfladen dejligt tydelig og pædagogisk med programmernes ikoner logisk grupperet på et lille antal faner, der er inddelt efter anvendelsesområde. Men den, der forsøger at installere andre programmer, finder ud af, at programinstallationer foregår på en anden måde i Linux end i Windows og man støder ofte på problemer med printere og scannere. En harddisk på 12 GB er alt for lidt, men der er dog plads til hukommelseskort.
For
Prisen
Vægten
Imod
Styresystemet Linux
Tastaturet
Konklusion: Hvis man først og fremmest vil have en let og billig computer, er Eee 900 vel værd at se nærmere på, på trods af det mindre udbredte styresystem.
Læs her, hvordan vi testede.