Mobil annoncering vokser langsomt

Mange har længe haft store forventninger til det mobile annoncemarked, men hidtil er hele industrien vokset langsommere end forventet. Researchfirmaet Gartner forudsiger dog en indtægt på over 2,7 milliarder dollar i 2008.

Mobil annoncering vokser langsomt

Det skulle vist ikke forbigå nogen, at mobil annoncering står overfor sit gennembrud. Men alligevel havde de fleste eksperter regnet med en hurtigere udvikling på området. Analysevirksomheden Gartner udpeger den manglende brugervenlighed og relevansen som syndere.

– En vigtig finesse ved mobil annoncering er relevans, fordi enheden er meget personlig knyttet til forbrugeren. Alle parter vinder noget på relevansen. Markedet og forbrugeren vil vægte indholdet af annonceringens besked højere, hvis det er mere relevant for dem, siger Andrew Frank, vicedirektør hos Gartner.

Dog er forventningerne ikke skdut helt ved siden af. Gartner forudser en stigning i de mobile annonce-indtægter. Sidste år lød indtægterne på 1,7 milliarder dollar, men i 2008 vil det ryge op på hele 2,7 milliarder dollar, så det er uden tvivl en indbringende branche. Indtægterne vil yderligere stige, så det vil overstige 12,8 milliard dollar inden 2011.