Mobil meningsmåling peger på Fogh
Landets største – og formentlig eneste – mobile meningsmåling gennemført af SONOFON udpeger Anders Fogh til vinder af valget. 51 procent af de 2.451, som har besvaret målingen i ugen op til valget, peger på Fogh blandt de tre topkandidater.
Sonofons mobilportalen e-go, er med over 200.000 såkaldt unikke brugere hver måned, landets største af sin slags. På portalens Prøvevalg har brugere landet over kunne stemme på Anders Fogh, Mogens Lykketoft, Marianne Jelved eller "andre" siden den 1.februar og frem til i dag. Det er først gang e-go gennemfører en meningsmåling.
Resultaterne fordeler sig således:
51 procent peger på Anders Fogh
22 procent peger på Mogens Lykketoft
11 procent peger på Marianne Jelved
16 procent ønskede ingen af de ovennævnte
– Med over 200.000 e-go -brugere om måneden fordelt over hele landet synes vi, det var spændende at gennemføre en enkel meningsmåling – en e-go-poll, forklarer Peter Berg, Direktør for Salg og Marked Privat, SONOFON.
– Vi har gennem den seneste uge kunne følge de procentvise udsving i stemmeafgivelserne på e-go, og kan konstatere at vores resultater har fulgt de øvrige undersøgelser i landet. Vi har selvsagt ikke fulgt traditionelle krav til sådanne målinger, men det kunne tyde på, at vi har et interessant analyseværktøj med e-go’s store udbredelse, fortsætter Peter Berg.