Mobilen gjorde ham til verdens rigeste mand

”Der må være noget kriminelt”

Hemmeligheden bag succesen for América Móvil siges dels at være Carlos Slim og hans nærmeste chefers øje for at opkøbe mindre lokale operatører til gode priser, dels at selskabet er ekstremt omkostningsbevidst.

En firmapolitik, der siges at komme direkte fra Carlos Slim, lyder omtrent således: Hold igen, og lev enkelt i gode tider, så slipper du for store forandringer, når markedet går ned. Det er denne ånd, der ifølge mange analytikere ligger bag virksomhedens rigtig gode økonomi og dermed store børsværdi.

Men der er også mange, der mener, at succesen bygger på høje priser og monopolistisk adfærd fra Slim-selskaberne. Priserne på telefoni i Mexico, hvor América Móvil har flest mobilkunder (over 60 millioner), er ifølge verdensorganisationen OECD højere end de fleste andre steder – en konsekvens af, at Telmex nærmest har monopol på markedet.

                                 En position, selskabet har opnået via fordelagtige

                                 politiske beslutninger, men også ved at Slim-selskaberne

                                 spiller hårdt spil over for konkurrenter.

 

Da Carlos Slim købte sig ind i det tidligere statslige Telmex, fik det mexicanske marked for kobbertråd hans hårde forretningsmetoder at mærke. På den tid var der i Mexico to leverandører af kobbertråd, der skulle bruges til telefonledninger.

Carlos Slim købte straks en kontrollerende andel af det ene kobberselskab og sørgede så for, at Telmex ikke købte fra det andet konkurrerende selskab. Ejerne til det andet selskab indså til sidst, at der ikke var nogen anden mulighed end at sælge selskabet billigt til en amerikansk virksomhed.

Den amerikanske undersøgende journalist Greg Palast, der afslørede både uoverensstemmelserne hos oliegiganten Exxon og valgskandalen i USA i 2000 (da titusindvis af sortes stemmer blev diskvalificeret), plejer at sige, at rigtigt, rigtigt rige mennesker som regel har noget kriminelt i deres baggrund.

                                 ”For hvor kommer pengene fra?

                                  Efter at du har passeret 100 millioner dollar,

                                  er det aldrig rigtig rent.”

Men det virker svært at finde noget snavs, der ikke preller af på Carlos Slim. Dermed ikke sagt, at han ikke må stå model til meget kritik. Han fremstår stort set som en forretningsmand af den gamle skole, der har set muligheder og tjent penge ved at købe sig ind på det rigtige tidspunkt i selskaber og brancher, der er vokset.

Men det er uden tvivl også sådan, at Carlos Slim har haft mange indflydelsesrige venner blandt Mexicos politikere, og at hans forretninger har nydt rigtig godt af forskellige politiske beslutninger. Først og fremmest købet af det statslige telefonselskab Telmex i 1990 og det unikke monopol, som selskabet fik lov at have på det mexicanske telefonmarked de følgende år.

I dag er hans position så stærk, at hans imperium kan sammenlignes med en stat i staten. Og det sker sjældent eller aldrig, at politiske beslutninger i Mexico går mod Carlos Slims forretningsinteresser.

Der er også flere historier om mere eller mindre tarveligt spil af Slim-ejede selskaber. Som for eksempel da en ny mobilspiller forsøgte at komme ind på det mexicanske marked med billige taletidsmobiler.

Rygtet siger, at ansatte hos det Slim-ejede Telcel opkøbte tusindvis af konkurrentens telefoner og enten lod dem ligge eller programmerede dem om og solgte dem som deres egne.

Carlos Slim selv plejer at afstå fra at kommentere spørgsmål om lignende hændelser eller henviser til, at det har været hans ansatte, der har handlet på egen hånd.