Nokia N9 test – med kniven for struben

Med kniven for struben viser gamle Nokia, at de stadig kan sætte standarden for smartphones. Nokia N9 er ganske enkelt en god smartphone, men den skæmmes af et kæmpe stort minus.

Nokia N9 test – med kniven for struben

Jeg får et lille fjoget smil på læberne, da jeg tænder Nokias N9. Det vender jeg tilbage til, for først vil jeg fortælle, hvad N9 er for en størrelse.

På forsiden er Nokia N9 helt uden knapper, og der består den mest af en stor skærm, der går næsten helt ud til kanterne. Frem for alt buer skærmen en smule udad, hvilket er et eksempel på, hvordan Nokia tilpasser software og hardware for at få det til at fungere optimalt sammen.

Ved at stryge fra kanten af skærmen og ind mod midten skifter man funktion i N9, og denne strygebevægelse skal den hvælvede skærm gøre lettere. Forskellen i forhold til en helt flad skærm er sikkert subtil, men det føles, som om det er lidt lettere på den her måde.

split skærm

Det er vel sådan, at det ofte er små ting, der gør, at man værdsætter, hvordan telefonen føles og fungerer – den buede skærm er en sådan detalje.

Materialet i N9 adskiller sig fra det meste, man ser i dag. Det er plast, eller polykarbonat, som Nokia vælger at kalde det. Dette materiale er mere mat end de fleste andre telefoner er i dag.

Det er ikke pianoblankt, men virker mere organisk. Da jeg tænder telefonen første gang, kommer jeg til låseskærmen. Den synes at hoppe rundt og rykker ivrigt som en lille hundehvalp. Fornemmelsen er legesyg, og det er åbenlyst, at man skal stryge startskærmen væk for at komme i gang med telefonen. Frem for alt virker den grundlæggende tanke bag, hvordan man bruger telefonen, logisk og naturlig.

design

Når telefonen er gået på pause, vækker man den for eksempel ved at banke to gange på den slukkede skærm. Hvis man tænker over det, er det faktisk samme princip, som når man vil vække et sovende menneske.

Måske en lidt søgt sammenligning, men det føles i hvert fald logisk og naturligt. Det føles mere naturligt end at trykke på knapper. Det er altså det, der får mig til at smile lidt, og den følelse varer ved.

Trods en skærm på 3,9 tommer er den kun minimalt større end iPhone 4 med en skærm på 3,5 tommer. N9 udnytter ganske enkelt skærmpladsen bedre – helt ud til kanten.

Sammenlignet med en populær Android-model som Sony Ericsson Arc S med en skærm på 4,2 tommer er N9 betydeligt kortere, men så også noget tykkere.

2

3

1

4

5

Emnet er ikke færdigdebatteret

Siden redaktionen kørte denne fortælling er der kommet nyt i sagen. Redaktionen gik videre med historien. 5/10/2011 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med nyheden om Siri skriver, hvad du siger – Forstættelsen om temaet kan læses her. Se de seneste nyheder om emnet her.