Mobils kuglepen tilbageholdt i lufthavn
Zanicom, der er den danske importør af den kuglepen med indbygget FM-radio, som Mobil sælger i magasinet har fået den seneste sending af den populære kuglepen forsinket.
– Efter terror-angrebet i USA, er man meget forsigtig med hensyn til pakker i lufthavnen. Vores seneste sending af kuglepenne er nået frem til København, men bliver i øjeblikket forsinket af den meget grundige sikkerhedscheck som alle pakker, der kommer via Københavns Lufthavn gennemgår, forklarer direktør Claus Ovesen fra Zanicom.
Han regner dog med at pakken senest bliver udleveret i starten af næste uge.