Mobilt bredbånd stormer frem

Allerede sidste år, hvor kun et enkelt teleselskab tilbød mobile bredbåndløsninger, voksede trafikken så meget, at antal downloadede megabytes blev syvdoblet.

Mobilt bredbånd stormer frem

Selvom de færreste har tvivlet på, at det går opad snarere end nedad for udbredelsen af det mobile bredbånd, er nye tal måske en indikator for, at væksten er større end ventet. Tal fra IT- og Telestyrelsens halvårlige telestatistik, som offentliggøres efter påske, viser en syvdobling af datatrafik på mobile bredbånd fra første til andet halvår 2007.

Da Telia, TDC, Cybercity og andre først kom til ved årsskiftet, er det reelt kun teleselskabet 3, der kunne tilbyde turbo-3G-surf på bærbare pc i perioden, som er omfattet af tallene.

Telestyrelsens tal matcher da også meget godt 3’s egene tal, bekræfter pressechef Stine Green Paulsen.

Den voldsomme stigning i trafikken på det mobile bredbånd er sket fra første halvår af 2007 til andet halvår. Trafikken er i denne periode steget fra 79 millioner MB til 564 millioner MB, oplyser IT- og Telestyrelsen.

Ifølge styrelsen er det ikke muligt at sige, hvor meget af trafikken, der er knyttet til avanceret mobilt indhold, hvor selve mobiltelefonen benytter særlige tjenester, og hvor meget af datatrafikken, som hænger sammen med, at mobilnettene blot bruges som genvej til internettet.

Ikke desto mindre har ingen ringere end selveste videnskabsministeren fundet anledning til at tage rosende ord i sin mund over muligheden for at få internet på farten.

– De stærke væksttal viser, at konkurrencen nu har tilvejebragt priser og løsninger, som danskerne finder attraktive. Det mobile bredbånd giver os en fleksibel genvej til internettet, siger videnskabsminister Helge Sander ifølge en pressemeddelelse fra IT- og Telestyrelsen.

Mere om Internet

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Redaktionen kørte videre med bolden. 30/11/1999 gik redaktionen videre og publicerede artiklen Ny version af Windows Mobile på trapperneKlik her for fortsættelsen.. Vi har fastholdt interessen for emnet. Læs de sidste nyheder om Internet..