Mobilunderholdning tredobles

Inden for fem år vil markedet for mobilunderholdning blive tredoblet til svimlende 64 milliarder dollar, hvis man skal tro Juniper Research. Musik, spil og mobil-tv vil bidrage til udviklingen.

Mobilunderholdning tredobles

I løbet af 2007 har Juniper Research udregnet at mobilunderholdning har tjent cirka 20 milliarder ind. Den sum vil øges til mere end 64 milliarder dollar i 2012, ifølge en rapport fra selskabet. Der skal andet til når indtjeningen på sms og tale er dalende, og her er nye mobile tjenester vejen frem. Umiddelbart burde det ikke komme som en overraskelse, da mobilunderholdningen generelt er blevet lovet en stor fremtid.

I rapporten spår firmaet, at mobilmusik vil være det den største indtægtskilde i løbet af den kommende femårsperiode. Indtægterne fra kunderne forventes at stige fra 9 milliarder dollar om året til hele 17,5 milliarder om året inden 2012.

Den næstmest indkomstbringende tjeneste vil være mobilspil, hvis man skal tro Juniper Research. Indtægterne vil stige fra 5 milliarder til 16 milliarder dollar i løbet af perioden. Mobil-tv vil også stige generelt fra 7 procent til 19 procent af de samlede indtægter fra mobilunderholdning. Det vil sige en stigning fra 1,4 milliard dollar i 2007 til 11,9 milliard dollar i 2012.

Kina og andre dele af Asien vil fortsat udgøre det største marked inden for mobilunderholdning. Indtægterne ventes at stige fra 8,5 milliarder dollar fra forrige år til knapt 21,3 milliard dollar om fem år.

Selskabet oplyser dog også, at spredningen af underholdningstjenester også vil nlive noget hindret af brugerfladen, lavt hastighed på internettet, dårlig dækning samt høje priser på dataabonnementet.