Modemagasinet Elle lancerer ny mobiltelefon
Herhjemme forbinder vi normalt ikke Alcatel med mode, men det er altså dem, der står bag Elles nye modemobil. Modellen hedder Elle Nº3 Glamphone, og er udstyret med en MP3-afspiller og et 1,3-megapixelkamera. Stik modsat mode- og modeltraditionen, så skulle Elles bud på en mobiltelefon være lidt af en tyksak – 17 mm tyk er den.
Modellen kommer blandt andet i farverne lilla, grøn og rød. Den rammer butikkerne til juni i England, men det er ikke sandsynligt, at vi får den at se herhjemme.