Motorolas kommunikator klar

Motorolas kommunikator klar

Slægtskabet med Motorolas andre produkter fornægter sig ikke. Accompli 008 er et klap-produkt. Men så hører ligheden faktisk også op. For Accompli 008 er meget mere end en mobiltelefon.

Accompli 008 vejer 155 gram og måler 98 x 60 x 28 mm. Den har en trykfølsom skærm på 54 x 40 mm, hvor man enten kan benytte den medfølgende pen, eller fingrene.

Accompli 008 er en GPRS-telefon, der har 3+1 timeslots.

Der er telefon, kalender, adressebog, notesblok, tegneblok, e-mail, fax, SMS og WAP ligesom den understøtter JAVA. Dermed bliver det muligt at hente spil og programmer over Internettet med kommunikatoren.

Softwaren i Accompli 008 er på dansk, ligesom den uden problemer genkender de danske tegn.

Standbytiden er opgivet til 145 timer og taletiden er opgivet til 4,5 timer.

Accompli 008 er med i næste nummers Supertest blandt kommunikatorer, i Mobil, der er på gaden 29. august.