MWC: L770 er Samsungs nye lækre skydemobil med 3G

Er der noget Samsung kan finde ud af, så er det at lave skydemobiler. Og det viser de endnu en gang med deres nye skydemodel med blandt andet 3G og 2-megapixelkamera.

<k>MWC:</k> L770 er Samsungs nye lækre skydemobil med 3G

Samsung er i de seneste år blevet kendt på deres lækre skydemobiler, og noget ser ud til, at de gerne selv fortsætter den trend. I hvert fald har de netop annonceret en ny skydemobil på Mobile World Congress i Barcelona. Den nye model hedder L770 og er lavet i blankt sort design.

Den nye Samsung L770 kan ud over designet også prale med at have et kamera på 2 megapixel, samt at understøtte turbo-3G med en hastighed på op til 3,6 megabit per sekund. Indbygget FM-radio med RDS og en internetbrowser med understøttelse af fuld HTML er også at finde. Modellen tager desuden imod hukommelseskort og måler 102 x 48 x 14,2 millimeter.

Samsung L770 skulle komme i butikkerne i juli, men Samsung har endnu ikke oplys en pris på modellen.