Overvåg hele huset trådløst inde og ude med Netgear Arlo Wire-Free sammen med Samsung SmartThings

Med den nye opdatering til Netgear Arlo Wire-Free, der nu fungerer med sammen med Samsung SmartThings, kan man nu bedre overvåge hele huset trådløst inde og ude.

Overvåg hele huset trådløst inde og ude med Netgear Arlo Wire-Free sammen med Samsung SmartThings

Netgear har offentliggjort, at Arlo Wire Free HD-overvågningskameraerne nu er integreret i Samsung SmartThings.

Dermed kan de trådløse Arlo-kameraer fjernbetjenes og fungere med andre enheder via SmartThings-platformen for at skabe det, Netgear selv kalder for “en brugervenlig og elegant sikkerhedsløsning til hele hjemmet”.

Se også: Hvordan er reglerne for videoovervågning?

Arlo Wire-Free – det kan overvågningskameraet med SmartThings

Men hvad kan Arlo Wire-Free så? Den kan for eksempel starte en videooptagelse på baggrund af input fra døre, vinduer eller bevægelsessensorer, der er en del af Smart Home Monitor – og se et live feed fra hvert Arlo-kamera direkte i SmartThings-appen.

Det er også muligt at aktivere andre SmartThings-enheder via kameraernes bevægelsessensorer, f.eks. at tænde for lyset, når en person nærmer sig huset, eller går ind i et rum.

Netgears nordiske salgschef, Pål Vatneberg, forklarer, at Arlo skal gøre det let at holde øje med huset, børnene, kæledyr og alt det andet, der betyder noget i folks liv.

Netgear Arlo Wire-Free app ios

Se også: Test af overvågningskamera

 

SmartThings til iOS, Android og Windows

SmartThings-appen kan hentes gratis til iOS-, Android- og Windows-mobiler. Understøttelse af Arlo Wire-Free overvågningskameraerne er inkluderet i den seneste version.

Se også: Nyheder om overvågningskamera