Netneutralitet: AT&T bag forslag om ”Internet Bill Of Rights”

AT&Ts direktør efterlyser et såkaldt "Internet Bill of Rights", der skal give teleselskaberne klare retningslinjer og kunderne større sikkerhed og tryghed.

Netneutralitet: AT&T bag forslag om ”Internet Bill Of Rights”

AT&T vil gerne vise deres kunder, at de virkelig står bag dem. Operatørens direktør Randall Stephenson har nemlig sendt et åbent brev ud, hvor han udtrykker et ønske om en ”Internet Bill Of Rights” til kunderne.

Med det mener han, at myndighederne bør lave et reglement, der dikterer mere gennemsigtighed hos internetselskaberne, men også mere beskyttelse af forbrugernes rettigheder, samt at der er et regelsæt, der følges af alle.

Et opkoblet liv kræver klare regler

En af årsagerne til, at Stephenson ser dette som nødvendigt nu, er, at flere og flere af vores dagligdags ting bliver opkoblede. Derfor mener han, det er vigtigt med forståelige regler. Han skriver blandt andet, at de større krav, der bliver til internettet i og med det stigende antal opkoblede apparater, gør det nødvendigt at have regler for, hvordan internettet skal fungere. Ellers bliver det svært at kunne efterleve de krav, den mere avancerede teknologi stiller, skriver han.

Se også: Analytiker: Det frie internet er ikke afskaffet i USA

Forskellige regler for netneutralitet i USA

For amerikanerne er især det med regler interessant. I brevet ønsker Stephenson pålidelige og vedvarende regler. Det skal ses i lyset af, at flere stater som Montana og New Yrok for nylig har indført net-neutralitets regler for deres egne net. Den slags tiltag kan jo være med til at gøre det hele noget forvirrende for folk, også selvom intentionen er god.

 

På den store konference World Economics Forum i Davos, Schweiz, der finder sted lige nu, har flere politikere og tech-eksperter rettet kritik mod selskaber som Google og Facebook for ikke at have ordentlig styr på, hvordan folk reelt kan misbruge internettet til at skade samfundet og Stephensons åbne brev kan ses som et forsøg på at adressere problematikken og vise, at tele- og tech-selskaberne lytter til kritikken og reelt gerne vil gøre noget for at sikre et trygt og sikkert samfund, både i virkeligheden og online.

Du kan læse Randall Stephensons debatindlæg her.

Se også: Nyheder om internettet

Opfølgning på historien

Siden redaktionen publicerede denne artikel er der kommet nyt i sagen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. d. 15/12/2017 dykkede vi igen ned i emnet med sagen om Teleanalytiker: Det frie internet i USA er ikke afskaffet – det er skræmmekampagne – Artiklen kan læses her. Seneste nyt om tematikken kan du finde her.