Nokia 6500 Slide: Solid videotelefon
6500 Slide er den anden telefon på kort tid
med betegnelsen 6500, og når vi nu har
testet dem begge, er det stadig svært at
forstå hvorfor. Hvor 6500 Classic mere
minder om en tynd designtelefon, er
6500 Slide en ret tung og pølset sag, men
også betydeligt mere kompetent.
Det er ikke sådan, at 6500 Slide er
grim, tværtimod. Det børstede stålcover
giver et eksklusivt udseende, også selvom
det giver en vægt på 123 gram. Slideren
giver en god fornemmelse, og telefonen
føles i det hele taget veldesignet. Detaljer
som en gummiliste under skærmen til at
støde fra mod, når man skal skyde telefonen
op eller i, bidrager til, at telefonen
virker velbygget. Det eneste irriterende
er, at ciffertasterne er lidt plasticagtige
sammenlignet med resten. Men de er
alligevel gode at trykke på.
Denne telefon har i det hele taget en
af sine stærkeste sider som netop telefon.
Den er lækker at ringe med, fin at
snakke i og har faktisk usædvanlig god
lyd, både i mikrofon og i røret. Selv som
højttalertelefon er 6500 Slide god, idet
den har en ualmindelig kraftig og klar
højttalerlyd.
Stærk højttaler
Den stærke højttaler kan også bruges til at
lytte til musik med visse forbehold, men
formodentlig er den mest tænkt til brug
ved videoafspilning. Det vender vi tilbage
til. Også telefonens radio har en god lyd,
og selvom man skal have headsettet koblet
til for at lytte til radio (den bruges som
antenne), kan man via indstillingerne få
radioens lyd ud i højttaleren, hvilket er
en meget behagelig oplevelse.
Udover designet er det nok som kameramobil,
6500 Slide lokker. Carl Zeissoptik
betyder i praksis ikke meget, men
et 3,2-megapixelkamera med autofokus
er altid interessant. Kameraet mangler
beskyttelse for linsen og blitz, men man
har i hvert fald sat to ekstra stærke lysdioder
på, der delvist kompenserer for
den manglende blitz.
Kameraet imponerer ikke
Hvordan er kameraet så? Vi er svære at
imponere, når det handler om mobilkameraer,
og bliver det heller ikke denne
gang. Billederne er grynede i dårligt lys,
men ok i dagslys, i hvert fald så længe
man ikke ser dem i fuld forstørrelse. En
sammenligning med billeder taget med
en Sony Ericsson K800i giver lige så gode
eller bedre udendørsbilleder, men betydeligt
dårligere indendørsbilleder fra 6500
Slide. Men jo, kameraet er bedre end de 2-
megapixelkameraer, som de fleste mobiltelefoner
er udstyret med i dag.
Men da vi trykker på kameraknappen
er det interessant nok ikke kamerafunktionen,
vi havner i, men videofunktionen.
Og her må vi erkende, at vi faktisk
bliver imponeret. Kameraet kan optage
video med 640 x 480 pixel (VGA) med
15 billeder per sekund og 320 x 240 med
30 billeder per sekund.
Glimrende til tv
Det bliver rigtig flot på mobilens relativt
store skærm, og vi tror, at telefonen med
sine stærke højttalere kan være rigtig
god til TV-kiggeri. Og når vi taler om
TV, så medfølger der en ledning til at
koble telefonen til en TV-skærm. Ledningen
er analog, og man kan undre sig
over, hvorfor man ikke sender et digitalt
signal, hvis man alligevel skal koble
telefonen til et TV. Det er nok tænkt
sådan, at man skal vise sine feriebilleder
og filmklip til farmor på hendes TV.
Det fungerer i hvert fald rigtig fint.
Billedet er godt nok ikke noget særligt,
når man står ved siden af og styrer telefonen,
men på normal TV-kigge-afstand
bliver det helt okay. Det er bare om at
sætte ledningen i, så man får mobilens
skærm på TVet. En lækker funktion.
En sjov detalje er, at man så også kan
bruge mobilen til TV-spil. Det er naturligvis
ikke, hvad den er lavet til, og Javaspil
holder sjældent den kvalitet, der er
nødvendig, men det kan være en måde at
underholde børnene i sommerhuset.
Handicappet af Series40
Nokias telefoner kommer i to
varianter. Deres avancerede
smartphones med menusystemet
Series 60, og de enklere telefoner
med Series 40. Det her er en af de
sidste, og vi føler os altid en smule
handikappede med S