Nokia E90: Genopstandelsen

Lad mig begynde med at udnævne Nokia E90 til opstandelsen af en vellykket kommunikator fra Nokia. Efter et antal rent ud sagt dårlige kommunikatorer har Nokia nu taget sig sammen og kommet ud med en god (men dyr) kommunikator.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Nokia kom med deres første kommunikator allerede for ti år siden. Det var en bærbar kombination af telefon og lommecomputer, der fik enorm opmærksomhed, især når man tænker på, at mobiltelefoner ikke havde den store almeninteresse på den tid.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Det anderledes ved kommunikatoren var allerede dengang, at den kompromisløst indbygger computerfunktioner og kontorprogrammer i en mobiltelefon, og desuden tilbyder et rigtigt tastatur til at skrive på og en bred skærm, der egner sig til at skrive og læse dokumenter på.

Tilhængerne af Nokias kommunikatorer har siden været blandt de mest kræsne mobilkøbere. Kun den næste kommunikatormodel fra Nokia har været god nok til dem. Men når den model så til slut blev lanceret, indså de, at Nokia havde glemt en række funktioner, der burde havde været med.

De seneste kommunikator-modeller (Nokia 9500 og 9300i) havde for eksempel ikke engang 3G, og de var rigtig træge i menuerne. Med forgængeren 9210 var man til og tvunget til at bruge en modemforbindelse for at kunne tilslutte sig til internettet, trods at de fleste almindelige mobiltelefoner allerede på det tidspunkt havde konstant internet-adgang via GPRS.

Ikke snydt

Efter at have testet Nokia E90 føles det endelig som om, at kommunikatorbrugerne nu slipper for at blive snydt for den nyeste teknik. Den nye kommunikator har Turbo-3G, gode internetfunktioner, et godt kamera med autofokus og meget andet. Desuden har Nokia for en gangs skyld i disse sammenhænge ikke glemt selvfølgeligheder som vibrator-signal.

Lad os begynde med den første brugeroplevelse. E90 er den mindst plasticagtige kommunikator hidtil. Den føles virkelig gedigen, og Nokia har fundet plads til to skærme i hardwaren. Frem for alt er kvalitetsfølelse og udseende blevet vigtigere i valget af mobiltelefon, og her holder E90 en god standard.

Når jeg begynder at bruge E90, husker jeg, hvor langsomme forgængerne kunne virke. Det er faktisk pist forsvundet i E90. Nokia har valgt en processor og tilstrækkelig mængde arbejdshukommelse til at funktionerne skal kunne være der.

E90 har styresystemet Symbian Series 60. Det er samme system, som der findes i Nokias andre smarte mobiler. Men til forskel fra disse har E90 en meget bredere skærm og en helt anden opsætning af knapper. Ovenover bogstavstasterne sidder syv genvejstaster til forskellige funktioner og en knap til hovedmenuen. Det er her man oplever E90s hurtighed. Når jeg sidder og skriver en mail, vil jeg tjekke en formulering på internettet. Et klik på internetknappen, og så er jeg lynhurtigt på nettet, et klik på beskedknappen, og så er jeg lige så hurtigt tilbage i min mail.

Til at skifte til andre åbne programmer end dem, der er genvejstaster til, holder jeg bare menuknappen nede i et par sekunder, så kommer der en liste frem over åbne applikationer. Det hele går glat og hurtigt.

Æ, æ og å

Konstruktionen af tastaturet er lavet, så man skal kunne skrive tekst, enten når man holder telefonen og skriver med tommelfingrene, eller når man har sin E90 på bordet. I begge tilfælde er det nødvendigt, at man bruger begge hænder. Der er separate taster til de danske bogstaver æ, ø og å.

Fornemmelsen i forskellige tastaturer er altid et svært område: Hver person har sin smag. Selv synes jeg, tastaturet i E90 er bedre end middel, men der mangler lidt for at det skal være perfekt. Det er bedre til skrivning med tommelfingrene, når man holder telefonen, end til at skrive med telefonen stående på bordet.

Skærmen har to faste indstillinger, når man klapper den op: Dels i 90 graders vinkel og dels i 180 graders vinkel (helt klappet op). Men man kan også klappe skærmen op til en stilling midt mellem disse, dog med den konsekvens, at den ikke står lige så fast på bordet, når man skri