Sony Ericsson W660: 3G-Walkman, der spiller
Allerede ved første øjekast er der harmoni. W660i findes i to farver, sort og vinrød. Begge har en guldfarvet metalramme rundt på siden. Den sorte, som er den, vi har testet, har et mønster af cirkler, der skal lede tankerne hen på vinylplader, og det lykkes fint. Første indtrykket er, at vi har med en skrøbelig plasticagtig telefon at gøre, men jeg tager fejl, den føles faktisk solid og robust.
Den vinrøde har et blomstermønster, og det er åbenlyst, at man skal tænke drenge-telefon og pige-telefon om de forskellige modeller. Lidt fjollet, synes jeg, men det er alligevel imponerende, at man har brugt tid på at gennemtænke designet og på at gøre varianterne mere forskellige end blot farven.
Gennemtænkt design
Også menuknapperne gentager temaet med guld, sort vinyl og cirkler. Knapperne er små, men alligevel distinkte, og udover at jeg af og til kommer til at trykke på tasten 2, når jeg vil trykke på nedpilen, er jeg helt tilfreds med dem.
Designet går igen i telefonens temaer. Der er fire temaer at vælge imellem, og selvom vores model har Walkman-orange som tema, er det tydeligt, at to temaer er specialdesignet til de to modelfarver. I temaet Spinnin går sort, guld og vinylrillerne igen på en rigtig lækker måde. Selvom temaet ikke går videre end til menuerne, og jeg, så snart jeg går ind i radioen eller medieafspilleren møder Walkman-orange, er henrykt, og føler mig som et fjols, når jeg lader mig imponere af så enkle ting – men det virker sgu!
Lækre telefoner uden substans er der masser af, men her er der mere end overfladen, der imponerer: Walkman-telefon med 3G til en rimelig pris. Eftersom der står Walkman på telefonen, kan vi begynde med musikfunktionerne.
Medieafspilleren er Walkman-version 2.0, hvilket mest indebærer æstetiske forskelle, og, ifølge oplysningerne, bedre lydkvalitet. Den er i hvert fald god med alle de funktioner, man kan ønske sig, så som spillelister og mulighed for at køre i baggrunden, samtidig med at man for eksempel surfer, uden at musikken hakker. En lækker detalje er, at sangtitel glider forbi i overkanten af skærmen, når der skiftes sang, hvis man er inde i et andet program.
Med i æsken følger stereohøretelefonerne HPM-70, som både har udmærket lyd og er bekvemme – også for mine kræsne ører. Telefonen har også A2DP, hvilket betyder, at man kan bruge trådløse stereohøretelefoner, men vil man bruge den indbyggede radio, skal man bruge høretelefoner med ledning, fordi ledningen fungerer som antenne.
Radioen er også fin. Den har RDS til fuldautomatisk kanalindstilling (men derimod ikke trafikinformation). Og så må man selvfølgelig også nævne Sony Ericssons paradefunktion Track-ID. Ved at optage lidt af en sang, enten fra telefonens radio eller via mikrofonen, kan telefonen via en database på internettet identificere sangtitlen, artisten og pladen. Det hele tager et par sekunder, og fungerede det en gang ud af tre, ville det have været imponerende, men det fungerer næsten hver gang. Som et eksempel kunne Track-ID adskille to forskellige optagelser af Bruckners 9. symfoni.
Telefonen er rigtig god til at køre flere funktioner samtidig. En af telefonens funktionstaster er en tast, hvor man får en menu frem, så man kan skifte mellem de programmer, der er i gang. En brøler er det dog, at internetbrowseren ikke dukker frem blandt de aktive programmer.
Hvad skal en musiktelefon så med 3G? Downloade musik, selvfølgelig. Telefonen har et menuikon til Play Now, hvis udbud ikke ligefrem imponerer. Men der er naturligvis bedre alternativer via operatør og internet.
Internet klarer telefonen så godt, den kan, med den relativt lavt opløste skærm. Sony Ericssons medfølgende webbrowser er god, men begrænset. Opera Mini kan i stedet for anbefales at installere. E-mailprogrammet er let at bruge og rimelig kraftfuldt, men vil man kunne håndtere vedhæftede filer, bør man skaffe sig en smartphone.
Lavbudgetskamera
Sende billeder så? Kameraet er et 2-megapixelkamera uden lampe elle