Nokia kommer med fattigmandsudgave af N95
Nokias kommende topmodel, N95, ser ud til at bliver en af de mest interessante mobiltelefoner i starten af det nye år. Det er især den indbyggede GPS-teknologi, som Nokia tror, mange vil finde interessant. Nokia forventer, at indbygget GPS i mobiltelefoner vil blive lige så almindeligt som kamera og MP3-afspiller i mobiltelefoner. Meget tyder da også på, at netop indbygget GPS bliver en vigtig funktion i mobiltelefoner fremover. GPS-markedet er nemlig eksploderet de sidste par år.
Man vil kunne bruge GPS i mobiltelefonen til at finde ud af, hvor man befinder sig, hvordan man kommer fra A til B med stemmeinstruktioner på 16 forskellige sprog samt til at finde diverse interessesteder. Det kan f.eks. være restauranter, biografer og butikker.
Kan GPS’en i N95 også levere trafikinformation og foreslå alternative ruter ved kødannelser?
– Nej, det kan ikke lade sig gøre endnu, og jeg kan ikke svare på, hvornår det sker, fortæller Nokias teknologichef Kjell Arnebrant.
N95 og de andre kommende GPS-mobiler vil på et tidspunkt blive udstyret med A-GPS (Assisted Global Positioning System). Den teknik giver hurtigere GPS-opkobling, og vil kunne give stærkere GPS-signal i områder, hvor der normalt er svag dækning, f.eks. blandt højhuse.
Kommer der en simplere version af N95 til de mere teknologiforskrækkede, der ikke gider MP3-afspillere og kamera og lignende i mobiltelefoner, og som heller ikke ønsker af smide flere tusindkroner for en mobiltelefon?
– Vi kommer med flere forskellige modeller med indbygget GPS i forskellige prisklasser til næste år. Vi kan ikke afsløre hvilke eller prisen på dem, men holder man det op mod kameraudviklingen, får man et godt billede af, hvordan GPS-udviklingen bliver, fortæller Nokias informationschef Anna Svensson.
Nokia afslørede i samme ombæring, at omkostningerne ved at indbygge GPS i mobiltelefoner forventes at blive mindre end 2 euro for hvert enkelt produkt inden for to år.
Man vil kunne downloade op til 4 GB-verdenskort til over 100 lande til mobiltelefonen, enten via Wi-Fi eller 3G.
Historiens videre forløb
Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. Redaktionen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 30/11/1999 bragte vi nyt i sagen med en ny vinkel på Test af chat-programmer til mobilen – Klik her for at åbne artiklen.. Se også seneste nyt om tematikken her..