Nokia-mobiler får Microsoft-software

Nokia og Microsofts Zune-team skulle have indgået et samarbejde om at integrere Zunes Marketplace-indhold i Nokias smartphones. Samarbejdet betyder levering af indhold, ikke en decideret Zune-mobil.

Nokia-mobiler får Microsoft-software

Microsoft har altid afvist muligheden for at lancere en decideret Zune-mobil, og Nokia har ligeledes altid afvist at de ville indgå et samarbejde med Microsoft. Nu lader det dog til at flirte lidt med hinanden, da Nokia skulle have indgået et samarbejde med Microsofts Zune-team. Det oplyser Zunescene i en netop offentliggjort rapport.

Rapporten er dog ikke bekræftet, og giver ingen oplysninger om, hvad samarbejdet egentlig indebærer. ITProPortal.com vurderer dog, at aftalen betyder levering af multimediaindhold til mobiltelefoner, til trods for at Nokia selv har søsat deres egen store lancering på det område med deres Ovi-projekt.

Ifølge Zunescene skulle aftalen være ikke-eksklusiv. Derfor kommer vi med al mulig sandsynlighed til at se et lignende samarbejde med andre mobilproducenter, mest oplagt er et samarbejde naturligvis med mobilproducenter, der satser på Windows Mobile-mobiler, for eksempel HTC og Samsung.

Zune er Microsofts svar på Apples iPod, men har dog aldrig oplevet samme popularitet. Den første Zune så dagens lys i 2006.