Nokia N80 Internet Edition: Smart med SIP

Nokia N80 kommer nu i en opdateret version
med tillægget "Internet Edition". Den føles rigtig
god og brugbar.

Nokia N80 Internet Edition: Smart med SIP

Da Nokia N80 kom på markedet

i foråret, var jeg faktisk imponeret

over, at Nokia havde

kunnet lave en så velkomponeret telefon

fyldt med nyttige funktioner. Når

nu den forbedrede Nokia N80 Internet

Edition er landet på mit bord, bliver

jeg ikke lige så imponeret, men faktum

er alligevel, at en god, praktisk telefon

er blevet endnu bedre.

Opdaterede telefonmodeller er sjældent

noget særligt. Som oftest er det

detaljer, der er blevet pudset af. Med

den her telefon er det en, for mange

vigtig, detalje, det handler om: Muligheden

for gratis eller billig IP-telefoni

via W-lan. IP-telefoni via den

etablerede standard SIP er noget, som

Nokia har haft gang i længe. Det er

en standard, som bruges af såvel almindelige

nationale operatører, men

også internationale gratis tjenester

som Voipbuster.

Voipbuster er et af alternativerne

til Skype, som jeg valgte at prøve den

nye N80 med. SIP-indstillingerne til

min Voipbuster-konto fandt jeg let på

Voipbusters hjemmeside. Men det var

alligevel nødvendigt med en del erfaring

med indstillinger for at komme

i gang.

Gratis telefoni

Fordelen med at bruge IP-telefoni er,

at samtaler til andre IP-telefoner bliver

helt gratis. Da jeg havde min Nokia

N80 IE koblet op til W-lanet hjemme

eller på jobbet, valgte jeg "Internetsamtale"

og kunne ringe gratis til andre

brugere af IP-telefoni. Den store

fordel med det her er naturligvis for

alle, der vil kunne ringe mange og

lange samtaler til udlandet uden at

behøve have gang i computeren eller

en specialtelefon for at kunne bruge

Skype. Til den, der ikke vil lægge SIPindstillingerne

ind manuelt, har Nokia

lagt en download-funktion ind til indstillinger

til SIP-tjenesten Gizmo. Det

ligger under ikonet "Hent" i telefonens

internetmenu. Har man først skaffet

sig en Gizmo-konto på gizmoproject.

com, er det let at få indstillinger til

IP-telefoni ind i telefonen.

Gode billeder

Hele Hente-menuen under internetmappen

i N80 er der, hvor Nokia har

samlet alle nyhederne i telefonen.

Her er der, udover indstillinger til IPtelefoni,

også det elektroniske bogprogram

Mobipocket Reader, Podcaster

til webradio samt Yahoos program til

chat og mail. Og flere andre internetprogrammer.

I Hente-menuen ligger også programmet

WLAN Wizzard, som leder

efter tilgængelige trådløse netværk

på et betydeligt lettere måde end

med Nokias tidligere W-lan-telefoner.

(Sjovt nok er W-lan-søgeren ikke installeret

fra starten.)

Men udover alle disse nyheder er

Nokia N80 allerede fra tidligere en

vældig smart mobiltelefon.

Webbrowseren er god både til almindelige

websider og mobiltilpassede.

E-mailprogrammet fungerer også

godt, og kan koble sig op via enten

mobilnet eller W-lan. Office-dokumenter,

der kommer med mailen, kan

åbnes og vises i Quickoffice, som findes

i telefonen. Kalenderen og adressebogen

giver et godt overblik og kan

synkroniseres med PC`en. Nokias software

til synkronisering er også godt,

især med denne telefon.

Tasterne har en god størrelse og er

lette at bruge. Skærmen er skarp. Kameraet

har 3 megapixels, og selvom

det godt nok er uden autofokus, men

billederne bliver alligevel overraskende

gode og der er makroindstilling.

Telefonens musikafspiller samler musikken

i overskuelige underafdelinger.

Mere om alle disse funktioner kan du

læse i testen af den først N80-model

på www.mobil.nu

N80 er stadig en smart 3G-mobil,

som klarer sig godt i en sammenligning

med konkurrenterne.Sammenlign priser & hastigheder på mobilt bredbånd – Telepristjek.dk

Mere om tematikken

Historien fik nyt liv. Redaktionen fulgte op på sagen. 30/11/1999 rettede vi nyt fokus på sagen med artiklen om Telia fyrer mindst 225 medarbejdere og lukker ADSL – Følg den videre histore her. Du kan læse absolut seneste nyt her.