Nokia N82 kåret som bedste mobilkamera i 2008
De seneste år har Nokia fokuseret kraftigt på at forbedre deres kameramobiler, og det har båret frugt i flere af deres seneste kameramobiler. Den seneste i rækken er N82, og de fleste er nok enige om, at netop denne mobil er en af de allerbedste kameramobiler på markedet. Og nu har den så oven i købet vundet titlen som bedste kameramobil i 2008 af TIPA, der er en sammenslutning af europæiske fotomagasiner.
N82 vinder selvfølgelig på grund af dens evne til at tage knivskarpe billeder med dens 5-megapixelkamera med autofokus og xenon-blitz, men dens mulighed for at lægge billederne på nettet direkte fra mobilen tæller også op. Desuden er det selvfølgelig også et plus, at det er muligt at geotagge billederne med den indbyggede GPS, således at man altid kan se hvor billedet er blevet taget henne.