Nokia N92 – tv på mobilen

Nokia N92 – tv på mobilen

N92 understøtter nemlig DVB-H – som er den digitale standard til mobiltelefoner. Med en 2,8 tomme farveskærm, kan man i løbet af 2006 følge med i nyhedsudsendelserne der bliver streamet direkte til mobilen.

-N92 er den første i en række af produkter til den nye kategori – nemlig mobil TV, lyder det fra Sigurd Leth, der er direktør for Nokia Multimedia i Norden til Mobil. Vi er sikre på at det nye mobil TV bliver det helt store.

N92 indeholder alt det, som man kan forlange af en DVB-H enhed. Der er elektronisk program oversigt (ESG), mulighed for fire timers tv-kigning, optagelse og afspilning.

Derudover har modellen et indbygget to megapixel kamera, indbyggede stereohøjttalere, FM-radio og visual radio.

Nokia N92 kommer formentlig i handlen i midten af 2006, i de lande, hvor DVB-H er i brug. Der er mange planer om at få gang i pilotprojekter i Danmark også.