Nokia præsenterer nyheder på mandag

Nokia præsenterer nyheder på mandag

Det er Nokias skandinaviske direktør for Nokia Mobile Phones, Sara Kullgren, der har indkaldt til pressemøde, og efter hvad Mobil erfarer, præsenterer Nokia mindst én nyhed i Spanien.

Men hvad er det så, som Nokia har tænkt sig at præsentere?

Her er vores gæt:

– En GPRS-telefon med farveskærm, for at give Ericssons store succes – T68 – konkurrence. Det er det mest sandsynlige.

– Det kunne også være en kommunikator med en lille mobiltelefon, som du kan koble fra selve lommecomputeren, hvis du kun har behov for telefondelen. Det er et projekt, som Nokia har overvejet et godt stykke tid.

– Den tredje mulighed er, at Nokia har opgraderet sin Nokia 9210 til en GPRS-model.

Hvad det end bliver, så er Mobil på plads om præcis en uge. Vi regner med at kunne vise billeder fra Barcelona midt på eftermiddagen næste mandag.