Nokia programbutik åbner med over 1000 programmer

Nokia forventes at åbne op for dørene til deres kommende programbutik Ovi Store i denne måned. Nokia lover, at der vil være over tusind programmer fra start.

Nokia programbutik åbner med over 1000 programmer

Nokia MOSH, der er en tjeneste til deling af filer blandt dets brugere, gik ikke som finnerne havde håbet på. Store mængder ulovligt indhold fra brugerne gjorde det besværligt for mobilproducenten at holde siden kørende uden større opsyn.

Med den kommende lancering af Ovi Store samler mobilproducenten dens mange tjenester i ét produkt – det gælder bl.a. for tjenesterne Download, MOSH og WidSets.

På Nokia Developer Summit 2009 i Monaco kunne Eric John fra Forum Nokia fortælle, at Nokia har tusindvis af programmer der skal godkendes i pipelinen, og at Ovi Store kommer til at debutere i løbet af maj måned med et udbud på mere end tusind programmer.

Du kan læse mere om Ovi Store på hjemmesiden.